POWER solgte 15 procent mere

Den frækkeste elbil til dato

Foto: Fiat Abarth)

Italienske sportsvogne er Ferrari, Lamborghini, Pagani og Maserati. Og dog. De frækkeste af slagsen hedder i virkeligheden Abarth, for det er nemlig tunede udgaver af Fiats normale små gadebiler.

Abarth tager nu sit første skridt over i elbil-alderen med sin nye 500e,

Placeret i et modificeret Fiat 500 karrosseri. Så særlig stor er nyheden ikke. Men fræk ser den ud, og den lyder også sådan.

De fleste elbiler støjer næsten ikke. I hvert fald er det ikke elmotoren, man hører, men snarere hjul- og vindstøj.

Foto: Fiat Abarth)

Abarth går den modsatte vej. Nyheden råber op som en ghetto-blaster. Den indeholder nemlig en Sound Generator, der kopierer lyden fra en tunet og hidsig Abarth benzin-motor.

Og ikke nok med det. Når man tænder eller slukker Abarth 500e, spiller bilen en flot guitar-solo i kabinen. Som velkomst eller farvel.

Grundlaget for Abarth nyheden er Fiats allerede velkendt 500e. Ligesom den kan man bestille Abart udgaven enten som sedan eller cabriolet.

I forhold til Fiat’en har den fået større sporvidde, bedre optræk, højere drejnings-moment og en mere optimal vægt-fordeling mellem for og bag.

Bagfra ser Abarth 500e nærmest lidt anonym og stilfærdig ud. Foto: Fiat Abarth)

Indenbords sidder en elmotor på 113 kW eller 155 hestekræfter og 235 Nm moment. 0 til 100 kilometer nås på syv sekunder, hvilket er fint, men ikke opsigtsvækkende for så lille en bil.

Standard er et batteri på 41 kWh med et hurtigt lade-system. Batteriet kan fyldes op til 80 procent på 35 minutter, mens fem minutters opladning giver 40 kilometers rækkevidde.

Chaufføren kan køre den lille elbil i tre forskellige modes – Turismo, Scorpion Street og Scorpion Track:

Turismo indstillingen er den mest fredelige. Den er mere strømbesparende, fordi bilisten må nøjes med 100 kW kræfter end 113.

Foto: Fiat Abarth)

Scorpion Street giver maksimal ydelse og udnytter samtidig strømmen, der skabes ved opbremsninger optimalt. Man kan også køre bilen med kun én pedal.

Endelig er der Scorpion Track, der sætter undervognen op til en racerbil i miniformat.

Hvis det ikke er frækt nok, tilbyder Abarth en særlig «Scorpionissimo» variant af 500e, som kun fremstilles i 1.949 eksemplarer. 1949 var året, Abarth blev stiftet.

Scorpionissima fås kun i farverne Acid Green – se artiklens billederne – og i Poison Blue. Så er markeringerne sat i den ydre fremtoning.

Foto: Fiat Abarth)

Den forstærkes af store 18 tommers hjul i titanium, mørk bagrude, betræk i Alcantara, ekstra stor touch skærm på 10,3 tommer, JBL audio system og 360 graders kameraer hele vejen rundt.

For alle Abarth 500e modeller – og ikke kun Scorpionissima – gælder, at har LED forlygter med en særlig Abarth signatur, skivebremser for og bag plus diverse Abarth logoer i mørkt titanium.

Den vilde Scorpionissima kan tilsyneladende kun bestilles online direkte hos Abarth her, hvis den da ikke allerede er udsolgt.

De øvrige modeller skal sælges via normale Fiat forhandlere. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort….

I Scorpionnissima udgaven er både sæder og instrument panel beklædt med Alcantara læder. Foto: Fiat Abarth)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

POWER solgte 15 procent mere