Vi er nervøse for pakke-svindel

POWER tror på Black Friday rekord

(Foto: Colourbox)

I de senere uger er der fløjet mange bange anelser og truende mørke skyer på himlen over forventningerne til årets store udsalgsdag Black Friday, der er i morgen.

Efter knap to uger med slagtilbud, tv-reklamer i massevis og en vurdering af situationen dagen før Black Friday er al snak om krise og danskeres tilbageholdenhed med Dankort imidlertid blæst bort hos POWER, der er Danmarks næststørste kæde af elektronik- og hvidevare-butikker.

Tværtimod kan POWER allerede nu mærke, at omsætningen ligger en to-cifret procent højere end i 2021.

Faktisk har interessen forud for Black Friday aldrig været højere end i år. Derfor har Black Week, der blev indledt i mandags, givet salgstal, som man ellers kun oplever på selve Black Friday eller den efterfølgende Cyber Monday.

I år tyvstartede POWER Black Friday racer allerede den 11. november, hvor et nyt stort varehus blev åbnet i Ishøj. Her blev der på åbningsdagen solgt for 36 millioner kroner.

POWER-kædens danske direktør Jesper Boysen er positivt overrasket over, hvor ivrige danskerne har været til at købe ind en hel uge før Black Friday. Det lover godt for selve dagen, der traditionelt er årets største til udsalg. (Foto: POWER)

Ifølge POWER kædens danske direktør Jesper Boysen køber danskerne i dag andre varer end i de tidligere år:

”Vi oplever meget stor interesse for tørretumblere og vaskemaskiner i de mest energi-rigtige klasser som A+++. Der er også stor efterspørgsel efter smartphones i mellem-prisklassen,” forklarer Jesper Boysen.

”Airfryers ser også ud til at blive et stort hit. Det samme gælder små pakker med f.eks. øretelefoner, der passer fint under juletræet, når det gælder pris,” fortsætter han.

Jesper Boysen tør dog ikke spå om salget på selve Black Friday i morgen – ud over, at det bliver stort. For en sikkerheds skyld har POWER tyvstartet Black Friday allerede her torsdag fra klokken 19….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er nervøse for pakke-svindel