Print din egen elbil

Pas på hyl i mobilen

(Foto: Thorsten Frenzel / Pixabay) 

Hvis du befinder dig i nærheden af den tyske grænse i f.eks. Sønderjylland i dag, og din mobiltelefon begynder at hyle, er der ingen grund til panik.

Det er ikke, din smartphone som er gået i stykker. Tværtimod viser mobilen, at den fungerer fint  med et nyt varslings-system, som de tyske myndigheder prøvekører i dag.

Det nye varslings-system kan sende advarsler om ulykker, krig og andre katastrofer direkte til borgernes telefoner via mobilnet og -master. Systemet kaldes “cell broadcast”.

Hvis ens smartphone har koblet sig på en tysk mobilmast i stedet for en dansk, risikerer man derfor at modtage en tekst-besked og en advarsels-lyd omkring klokken 16 i dag tirsdag.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at man roligt kan slette sms-beskeden, hvis den lander på ens smartphone.

Ifølge politiet arbejder Danmark også på et lignende advarsels-system, der skal afprøves senere i år. Med andre ord får alle danskere snart et test-hyl i deres mobil.

Hvornår det sker, vil blive meldt ud af den danske Beredskabsstyrelse og/eller Rigspolitiet….

Her er et eksempel på en ”cell broadcast” alarm fra USA. Her advarer myndighederne mod en tornado til mobilbrugere i et geografisk afgrænset område. (Foto: Soccera2g / Wikimedia)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Print din egen elbil