Disse figurer er et robot-kor

OnePlus endnu bedre til spil

(Foto: OnePlus)

Moderne smartphones er blevet meget hurtigere til spil i de senere år.

Selv mobiler i mellemklassen har fået skærme med hurtig billed-opdatering og bedre højttalere.

De er en simpel nødvendighed, hvis hardwaren skal følge med spillenes krav. Det er den nødt til, fordi mobile spil er den hurtigst voksende del af underholdnings-branchen i verden.

Det ser man også hos OnePlus, hvis nuværende mobil-modeller fungerer fint med avancerede computerspil.

Det er blot ikke nok for ambitiøse OnePlus. Nu skal telefonerne rykkes en klasse op, så de bliver blandt de allerbedste til underholdning.

Skridtet kommer i et nyt samarbejde mellem processor-giganten Qualcomm og OPPO i Kina. OPPO ejer OnePlus nnmærket, og den nye teknologi vil komme både OPPOs og OnePlus telefonerne til gode.

Rent konkret vil Qualcomm og OPPO indføre klart forbedret «ray tracing» i smartphones. Det er den teknologi fra f.eks. science-fiction film, som skaber realistiske lys-effekter, flotte skygger og vilde refleksioner på skærmen.

”Ray tracing” tiltagene skal allerede kunne mærkes i Qualcomms nye Generation 2 Snapdragon 8 processorer, som havde officiel verdens-premiere i den forløbne uge.

OnePlus bliver blandt de allerførste mobil-fabrikanter, som får de nye super-processorer indbygget i deres nye telefoner.

Det bliver i flagskibet OnePlus 11, som muligvis bliver præsenteret allerede før jul. Ellers bliver det straks i det nye år.

Ray tracing teknologi til mobile platforme forbedrer ikke kun grafikken i spil, men åbner også op for nye muligheder for lyd, virtual og augmented reality.

Udviklere behøver ikke længere bruge timer og dage på at genskabe skygger, men kan i stedet aktivere ray tracing for at tilføje realistiske lyseffekter til deres indhold.

Modsat flere af sine konkurrenter har OnePlus hidtil ikke lanceret deciderede spil-telefoner. I stedet har mærket satset på at skabe universelt anvendelige mobiler, der også er gode til gaming.

Tidligere i år præsenterede OnePlus bl.a. sin nye Hyperboost motor, der sikrer en hurtigere og mere jævn spil-oplevelse på skærmen med bl.a. meget kort respons-tid.

Samtidig var OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro i 2020 de første mobiltelefoner på markedet, der kunne køre de populære ”Fortnite” spil med 90 billeder i sekundet (FPS)….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse figurer er et robot-kor