EU laver datacenter i verdensrummet

Disse figurer er et robot-kor

(Foto: Teenage Engineering)

Om en uge er det igen første advent, og danskerne graver alle de velkendte jule-hygge-ting frem igen eller køber nyt, når datoerne nu alligevel falder sammen med Black Friday.

Hvis du gerne vil prøve noget nyt i år til din jule-dekoration og samtidig vise, at du er med på noderne i elektronik og gadges, bør du kigge på disse sjove nyheder fra svenske Teenage Engineering.

Der er tale om et kor af små syngende robotter, der er forklædt som nøgne trædukker. Med lidt fingersnilde og røde nissehuer kan de hurtigt forvandles til et kor med otte medlemmer, som synger julens sange.

Hver robot synger i sit eget synkroniserede stemmeleje. (Foto: Teenage Engineering)

Teenage Engineering er bedst kendt for sine farverige elektroniske musik-instrumenter. Svenskerne har også hjulpet IKEA med at udforme en serie lydprodukter med højttalere, mixerpulte og pladespillere, der tilsammen dannede et diskotekts-anlæg i modul-form.

Da Teenage Engineering debutterede tilbage i 2007, var det med et Absolut sangkor af 22 trædukker. De er nu blevet forbedret og skåret ned til otte medlemmer.

De indeholder alle højttalere og små digitale forstærkere, der synger deres sange trådløst via Bluetooth og tilhørende MIDI software.

(Foto: Teenage Engineering)

Kan man arbejde med MIDI og f.eks. har en laptop med de passende programmer ombord, kan man snildt udvide det repertoire af 22 korsange, som følger med robot-dukkerne, med julemelodier.

Hver lille dukke er håndbyggetti poleret birketræ og rummer et batteri. Det har kræfter nok til fire timers musik, men fungerer i en hel måned, hvis man nøjes med en koncert på ti minutter om dagen.

Teenage Engineering fortæller, at korets medlemmer er udformet til at repræsentere ”kulturer og karakterer fra hele verden.” Hver af figurerne har sin egen stemme.

Dukke-robotterne kan lære nye sange via f.eks. et trådløst MIDI keyboard. (Foto: Teenage Engineering)

Der er f.eks, den italienske baryton Carlo. Sopranen Gisela er tyske og mezzo-sopranen Hatshepsut ægyptisk.

Bassen Bogdan er kosak, mens alt-stemmen er hollandsk, tenoren Miki japansk og sopranen Leila palæstinensisk.

Endelig sidder den dybe contralto stemme i en Ivana robot, der grangiveligt ligner de berømte russiske Matryoshka dukker, som man stakker oven på hinanden.

Rent teknisk begynder to eller flere af robot-dukkerne automatisk at synge sammen, når de placeres ved siden af hinanden. Deres indbyggede sensorer og software synkroniserer stemmerne og sang-tempoet med hinanden.

Dertil kommer, at hver dukke indeholder et accelerometer. Det bruges til at afspilnings-kontrol ved at prikke til dukken. Lydstyrken reguleres op og ned ved at vippe robotten til højre eller venstre.

Den nemmeste måde at få dukkerne til at synge andet end de 22 præ-indstillede numre, der dækker alt fra barok til folkemusik, er at koble dem sammen med Teenage Engineerings OP-Z og OP-1 synthesizere. Desuden kan man bruge alle mærker MIDI-keyboards med Bluetooth.

Desværre er Teenage Engineerings robot-kor både sjælden og kostbar. Hver syngende dukke koster 249 dollars eller ca. 1.800 danske kroner. Det bliver så 2.000 dollars for hele koret. Nogle af kor-medlemmerne er allerede udsolgt….

(Foto: Teenage Engineering)

Sådan så den første generation af syngende robotter ud i 2007. (Foto: Teenage Engineering

I design kan robotterne godt minde lidt om overdimensionerede peberkværne i træ. (Foto: Teenage Engineering)

De syngende robot-dukker fremtræder i flot træ-håndværk.t(Foto: Teenage Engineering)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EU laver datacenter i verdensrummet