EU kræver let reparation

Bærbar strøm til hele boligen

(Foto: Bluetti)

Det er ikke længe siden, at den danske regering truede med, at strømmen måske skulle lukkes i flere timer om dagen for at dæmpe forbruget af den dyre el.

Den slags trusler og de voldsomt stigende energi-priser får naturligvis danskere til at tænke i alternativer.

Ingen har jo lyst til at sidde ved stearinlys i den mørke årstid og hverken kunne se tv, gå på internet eller holde køleskabet tændt.

Hvis strømmen skulle svigte, kan Bluetti powerstationen holder huset kørende i flere døgn. (Foto: Bluetti)

Ifølge både dansk og udenlandsk tv har mangen medborger allerede taget konsekvensen og er flyttet fra villa og lejlighed til campingvogn.

Den kræver ganske vist også strøm, men skal være billigere at holde ved lige end et parcelhus med gas og masser af energi-slugende hvidevarer, store tv-skærme osv.

Både dem, der nu bor i campingvogn og danskere i hus generelt, kunne måske være målgruppen for Bluettis nye AC500 powerstation.

Den bære Bluetti AC500 er også oplagt til camping. (Foto: Bluetti)

Det er et sæt velvoksne batterier på mellem 5.000 og 10.000 watt, der sagtens kan holde en dansk villa kørende med strøm i et døgn eller længere.

Batterierne er af en professionel LiFePO4 type, der har en garanteret levetid på 10 år. De fungerer samtidig ved omgivelses-temperaturer op til 40 grader Celsius.

Investerer man i den største udgave af Bluetti AC500 med seks batteri-moduler, får man en kapacitet på imponerende 18.432 Wh. Så kan man strøm nok til campingvogn eller sommerhus I en hel uge.

Sådan en powerstation kan sættes op på få minutter. (Foto: Bluetti)

Amerikanske Bluetti har samtidig indrettet sit nye AC500 system, så batterierne kan fyldes op 100 procent ved hjælp af solceller og/eller en lille lokal vindmølle. Gør man det, kan Bluetti i teorien levere gratis strøm i uger eller måneder.

Bluetti AC500 er bygget op i moduler, der alle er kompakte i designet og skal være nemme at klikke sammen på få minutter.

Powerstationen kan placeres indendørs, hvor den dog nok vil dominere interiøret, men selvfølgelig også udendørs, i garagen eller carport. Man kan sågar parkere strømforsyningen bag i sin SUV eller stationcar.

Hvis Bluetti kobles til solceller eller en lokal vindmølle, kan den levere strøm i uge- eller månedsvis. (Foto: Bluetti)

Når AC500 er koblet sammen, har man adgang til 14 strøm-udgange og porte, hvor man kan forbinde hvidevarer, lamper, tv, computere osv til direkte.

De kabel-baserede udgange omfatter sels stik til 220 volt, fire med USB-A, to med USB-C plus to med henholdsvis 12 og 24 volt til biler og campingvogne.

Meget smart har Bluetti nyheden også to Qi-paneler, hvor man lade gadges som smartphones, øretelefoner og smartwatches op trådløst.

Hele herligheden er vandtæt og sikres elektronisk mod nedbrud, varme, overbelastning, spændings-variationer osv. Godt at vide.

Introduktions-priserne på Bluetti AC500 begynder ved 4.500 dollars eller ca. 33.000 kroner.

Den spændende powerstation kan bl.a. købes hos Amazon fra den 25. november og leveres til kunderne i januar….

(Foto: Bluetti)

(Foto: Bluetti)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EU kræver let reparation