De dominerer i skyen

OnePlus henter dansk lyd

(Foto: OnePlus / Weibo)

Kendte danske Hi-Fi mærker er ikke ukendte med at sælge deres knowhow og kvaliteter til udenlandske fabrikanter.

Bang & Olufsen er det bedste eksempel. B&O’s IcePower forstærkere har siddet i både smartphones og pc’er, og de gør det stadig inklusive højttalere i mange af H&P’s glimrende laptops.

Nu kunne det se ud, som den danske højttaler-fabrikant Dynaudio følger i samme spor. Dynaudio, der har sin oprindelse i Skanderborg, har i dag kinesiske ejere.

Måske det er forbindelsen til OnePlus, der som bekendt er et succesrigt smartphone mærke fra Kina.

På bæreæsken ses tydeligt, at danske Dynaudio er involveret i udviklingen af de kommende OnePlus Buds Pro 2 øretelefoner. (Foto: 91mobiles)

I hvert fald fortæller flere kilder på det store kinesiske sociale medie Weibo, at OnePlus’ næste trådløse øretelefoner skal indeholde avanceret Dynaudio lyd.

Der er tale om anden generation af OnePlus dyreste Buds Pro øretelefoner. De ventes præsenteret inden jul.

Første generation af OnePlus Buds Pro kom på markedet for et år siden, så tiden må vel være moden for en afløser.

Det ydre design på OnePlus Buds Pro 2 ligner sig selv. Det vil sige et sæt øretelefoner, der har ladet sig inspirere af Apples storsælgende Airpods. Med en lille pind, der hælder ud af brugerens ører.

Øretelefonerne skal bl.a. komme i denne nye oliven-grønne farve. (Foto: 91mobiles)

Til forskel fra Apple nøjes OnePlus dog ikke med at sælge sine øretelefoner i hvidt. De nye Buds Pro 2 kommer i både sort, hvidt og en helt ny oliven-grøn kulør. Farverne er matte på toppen og blanke længere nede.

Buds Pro 2 har desuden sine ørepropper vinklet på en anderledes måde end forgængeren. Et design, der skal give en mere solid placering i ørerne.

Indenbords skal dobbelte drivere – højttalere – sørge for en lydkvalitet i topklasse. Membranerne fra Dynaudio er på 11 og seks millimeter og fungerer som på en to-vejs højttaler. Bare i miniformat.

OnePlus Buds Pro får Spatial Audio, tre mikrofoner til håndfri telefoni og aktiv støjreduktion (ANC), der kan skære støj fra omgivelser ned med op til 45 dB.

(Foto: OnePlus / Weibo)

Den medfølgende bæreæske har form som en rullesten. Den er holdt i matte farver og bærer både OnePlus’ og Dynaudios logoer.

Batteri-levetiden på de nye trådløse øretelefoner er øget til ni timer, når man ikke har tændt ANC. Med støjreduktionen tændt, falder spilletiden til seks.

Lægger man øretelefonerne i bæreæsken, når de ikke er i brug, kan man øge driftstiden uden stikkontakt til 38 timer med ANC koblet fra og 22 timer tændt.

Endelig vil OnePlus tilbyder hurtig opladning, så man får tre timers spilletid på kun 10 minutter….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De dominerer i skyen