Her er den kloge dobbeltseng

40 pct. af os satser på Black Friday

(Foto: Cardmapr / Unsplash)

En galopperende inflation, voldsomt stigende priser på dagligvarer, strøm og varme ser virkelig ud til at have fået danskerne til at ændre livsstil.

Undvære luksusvarer, et nyt tv eller udskiftning af køkkenets hvidevarer vil de dog ikke. Tværtimod står de parate med Dankortet, når Black Week åbner i dag og kulminerer med Black Friday om seks dage.

Indkøbene foregår dog på en lidt anderledes måde end tidligere. Danskerne er blevet meget bedre til at sammenligne tilbuds-priserne grundigt, inden de køber løs.

71 procent siger, at de sammenligner. 47 procent forventer at tjekke priserne på forskellige butikkers hjemmesider, inden de vælger vare.

I det hele taget forsøger 76 procent af os at købe så mange nedsatte varer som muligt. Det gælder både i dagligdagen og under udsalgsperioden her i slutningen af november.

Den gennemsnitlige dansker bruger færre penge på Black Friday i år. Hver fjerde siger, at han eller hun slet ikke har råd til at kaste sig ud i udsalgsracet. (Foto: Jon Cellier / Unsplash)

Det viser en ny analyse fra Yougov for Danmarks største pris-sammenlignings-site www.pricerunner.dk. Her har man kigget nærmere på danskernes indkøbs-taktik før Black Friday.

Først og fremmest kan Pricerunner se, at de beløb, som danskerne vil bruge i den sorte uge, er mindre end i tidligere år:

34 procent vil bruge mindre end 1.000 kroner. Kun hver tiende dansker har over 5.000 kroner til rådighed under Black Friday og Black Week.

41 procent af os vil kaste sig ud i tilbuds-racet, og for 23 procent af os er Black Week lig med jule-shopping, hvor årets gaver købes tidligere end normalt.

Det passer jo fint sammen med, at en stor del af os skruer ned for varmen her i vinter og flytter strøm-krævende opgaver som tøjvask, opvaske-maskine og opladning af elbilen til tidspunkter af døgnet, hvor elektriciteten er billigst.

(Grafik: Pricerunner)

Ifølge den nye undersøgelse siger næsten halvdelen af danskerne – 48 procent – at deres privat-økonomi er temmelig eller meget påvirket af krisen lige nu.

Kun én procent svarer, at de ikke har mærket nogen forskel i pengepungen. Helt modsat med 25 procent, der slet ikke har penge at handle for under Black Friday.

Også overforbrug spiller en rolle. Hver femte danske afslår fra at handle udsalgs-varer i år, fordi de ikke virkelig har behov for dem.

Pricerunners egne målinger på trafikken på sin hjemmeside bekræfter trenden. I den seneste uge har der været 25 procent flere på besøg end normalt.

Ikke overraskende er interessen størst for elektronik. De mest populære produkter lige nu er iPhone 12 og iPad (2021).

Dertil kommer den evige topscorer Sony PlayStation 5, der har ligget i Top-3 lige siden lanceringen for godt to år siden….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den kloge dobbeltseng