Her er det smarte ur til børn

Vi ser mere skærm end under Corona

(Foto: Frank Reppold / Pixabay)

Mens Corona pandemien rasede, kunne danskerne næsten ikke undgå at sidde foran en skærm i det meste af døgnet.

Hvis det ikke lige var tv-udsendelser og video-streaming, var det med computerspil eller den bærbare pc fra arbejdet. Kontoret var jo flyttet hjem i stuen.

Lidt overraskende viser det sig nu, at vi fortsat bruger meget af dagen ved en skærm. Faktisk flere timer end under pandemien.

Voksne danskere har åbenbart en nærmest umættelig appetit på skærm-baseret information og underholdning.

34 procent af os bruger computerspil hver dag. 27 procent streamer film eller tv-serier, mens 23 procent ser traditionelt tv.

Lidt overraskende er de traditionelle tv-kanaler – flow – igen i stigning. Streaming har langt fra dræbt dem. (Infografik: Deloitte)

Tallene stammer fra den nye undersøgelse ”Digital Consumer Trends 2022”, som revisor- og rådgivnings-giganten Deloitte har lavet.

Analysen afslører også, at 74 procent af danskerne havde adgang til en streaming tjeneste i 2021, mens Corona stadig belastede vores dagligdag.

Siden da er procenten steget til 80, samtidig med at en dansker i gennemsnit bruger 3,1 forskellige streaming-tjenester. For et år siden var det 2,9.

Deloitte ser dog samtidig, at streaming måske har toppet. Dels er brugen af traditionelt tv – flow – steget igen i det seneste år. Dels er folk begyndt at opsige deres streaming abonnementer for at spare penge i en vanskelig tid med inflation og stærkt stigende priser på energi og dagligvarer.

Ifølge den nye analyse har 25 procent droppet mindst én streaming tjeneste i de seneste 12 måneder.

Danskerne streamer mere end nogensinde før. Hver af os har abonnement på 3,1 streaming tjenester i gennemsnit. (Foto: Deloitte)

I forbindelse med streaming er det desuden en sten i skoen for streaming tjenesterne, at danskerne rask væk deler deres log-in informationer med venner og familie-medlemmer uden for husstanden. Hos de 18- til 24-årige gør 72 procent det.

Resultatet kan man bl.a. se hos Netflix, som er ved at indføre ekstra-betaling for at dele abonnementer.

De nye priser er indført i flere lande i bl.a. Sydamerika, men kan meget vel også være på vej til Danmark, hvis problemet fortsætter.

Skærmene og streaming har vi i øvrigt med os overalt. Nemlig i skikkelse af smartphones, som 95 procent af den danske befolkning bruger nu om dage.

Ifølge Deloitte har danskerne virkelig taget smartphonen til sig, så den nærmest er uundværlig i både arbejde og fritid.

Samtidig er mange dog godt klar over, at det har taget overhånd. Således svarer over halvdelen, at de bruger for meget tid på mobilen….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er det smarte ur til børn