Byg Eiffeltårnet i LEGO

Xbox har sine udfordringer

(Foto: Sam Pak / Unsplash)

I de senere år er der gået lidt mode i, at store tech- og internet-virksomheder udgiver såkaldte ”transparency reports”, hvor de afslører nogle af de problemer med brugerne, som de slås med.

Mest kendt for sine ”gennemsigtigheds-rapporter” er Facebook, der nok også havde mest brug for at vise lidt åbenhed om sine forretnings-politikker efter skandalerne om salg af private bruger-informationer til annoncører og reklame-bureauer.

Nu har Microsoft for første gang udgivet en tilsvarende rapport om livet i sin Xbox division, der som bekendt producerer nogle af verdens mest populære spil og spilkonsoller.

Hvis du er ejer af netop en Xbox, vil du nok nikke genkendende til nogle af de problemer, du har bokset med i det seneste år.

Microsoft afslører bl.a, at man har måttet gribe ind over for 4,33 millioner falske profiler eller konti, som på en eller anden måde er blevet kompromitteret i de første seks måneder af 2022.

Det er ni gange flere end i samme periode for et år siden!

Sådan beskriver Xbox en typisk brugers rejse gennem spilverdenen. Undervejs bør han eller hun tjekke sin sikkerhed og situation flere gange. (Infografik: Xbox)

Tidligere nøjedes Microsoft med at lægge sin energi i ”reaktive” håndhævelser” af reglerne. Det var typisk svar på klager, som Xbox brugere havde indsendt.

I første halvår af 2021 gennemførte Xbox’ sikkerhedsfolk således 2,24 millioner reaktive actions, men kun 461.000. Med den nye og strammere politik er sidstnævnte tal nu 4,33 millioner.

Af de ting, som Xbox måtte involvere sig i  første halvår af 2022, drejede 46 procent sig om aggressiv og truende kommunikation.

43 procent drejede sig om snyd i spillene og en tilsvarende procent om dårlig opførelsen. Kun 11 procent var begrundet med f.eks. krænkende kælenavne og skærmbilleder.

Regn i øvrigt ikke med, at man kan få Microsoft til at indrømme, at firmaets ”censorer” har taget fejl i deres beslutninger om f.eks. at give personer karantæne eller smide dem ud for dårlig opførelsen i Xbox land.

Kun seks procent af de 151.000 anker om en beslutning førte til, at den blev omgjort, så synderne kunne fortsætte uden straf.

Helt i stil med Facebook vil Xbox fremover udsende en ”transparency report” hvert halve år. Mon det næste så ikke bliver, at Xbox’ direkte konkurrenter Sony gør det samme….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byg Eiffeltårnet i LEGO