Pas på Black Friday tilbuddene

Vil Google folde sig ud?

(Foto: Front Page Tech)

Efter Samsungs dokumenterede succes med sine Galaxy Z Flip4 og Z Fold 4 telefoner, er interessen for at udvikle og sælge folde-mobiler vokset stærkt.

Det generelle salg af smartphones er på vej ned, så der er brug for nye ideer til at lokke publikum til lommerne.

Det er præget af mange, som synes, at alle smartphones ligner hinanden og har de samme features. Den største udvikling fra år til år er, at telefonerne bliver dyrere og dyrere.

Kamera-placeringen minder meget om den, man også finder på Google Pixel 7 Pro telefonen, der netop er lanceret på det danske marked. (Foto: Front Page Tech)

På det seneste har Motorola bl.a. fornyet sin Razr klap-mobil og giver den en betydeligt lavere pris. I Kina har Huawei præsenteret markedets billigste folde-telefon, mens andre store mærker som Xiaomi, OPPO og Vivo har vist flere modeller, man kan klappe sammen.

Derudover har rygterne hærdet sig, at Apple rent faktisk er på vej med en foldbar iPhone. Den har rumsteret i flere år, men skulle nu dukker op i 2024. Lad os se.

Midt i det hele dumper Google så ind i kapløbet med en egen klapmobil. Billederne i denne artikel bygger på informationer om et design, som angiveligt er lækket fra Googles udviklings-afdelinger.

(Foto: Front Page Tech)

Hvis Google virkeligt skulle være på vej med et svar på Samsungs Z Flip og Z Fold, ville det ikke være vildt overraskende.

På det seneste er Google nemlig blevet meget mere aktiv på hardware-fronten. Vi har f.eks. lige fået den imponerende Pixel 7 Pro telefon i konventionelt design.

Google har puslet med en Pixel Watch, og det kan amerikanerne købe nu. Desuden har Google vist billede af en ny Pixel Tablet, der kommer næste år. Det logisk næste skridt må vel så være en Pixel Fold mobil.

Rygter i de store kinesiske sociale medier har spået, at en Google Pixel Fold i design ville ligge tættere på OPPO’s Find N end på Samsungs, Huawei og Xiaomis klaptelefoner.

Når Google Pixel Fold er klappet op, sidder man med en skærm på størrelse med en tablets. (Foto: Front Page Tech)

Hvis disse billeder fra den kendte “leaker” Jon Presser er troværdige, er det korrekt. Hvor markedets øvrige “clam-shells” foldes på tværs på midten, skal Google Pixel Fold åbne op og i som en bog.

Den generelle fremtræden minder stærkt om Googles Pixel Pro telefoner. Det vil sige skærm, bagside i glas og kameraer placeret på et bælte på tværs.

Hovedkameraet kan også ligne dét, der sidder på den netop præsenterede Pixel 7 Pro i konventionelt design. Dertil kommer en 9,5 megapixel selfie skyder på indersiden og en tilsvarende linse på ydersiden.

Google Pixel Fold skal have officiel verdens-premiere i maj næste år. Prisen skal ligge på omkring 1.800 dollars eller ca. 13.000 kroner….

Google sælger i forvejen flere Pixel smartphone modeller. Pixel Buds øretelefoner og den nye Pixel Watch. En Pixel tablet kommer næste år. (Foto: Front Page Tech)

(Foto: Front Page Tech)

(Foto: Front Page Tech)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas på Black Friday tilbuddene