Tank strøm til bilen i Netto

Byg Eiffeltårnet i LEGO

(Foto: LEGO)

Jeg føler, at jeg efterhånden må lyde som en amputeret pickup-mål. Så ofte, at jeg har gentaget på denne blog, at man kan bygge stort set alt, bare man har LEGO-klodser nok.

Med dette nye byggesæt bliver det banket på plads igen. I den grad. Her er der nemlig tale om et af de aller-største LEGO byggesæt, som almindelige mennesker kan købe.

Well – helt almindelige er de nok ikke, når de har fået samlet 10.001 brikker til en halvanden meter høj model af Eiffeltårnet i Paris.

(Foto: LEGO)

Og så har vedkommende betalt næsten 5.000 kroner for at få lov til at gennemgå de mange timers ”tortur”, det vil tage at bygge Frankrigs vartegn til udstilling hjemme i stuen eller på kontoret.

Rygterne har verseret gennem mange måneder hos LEGO-entusiaster, at den danske legetøjs-gigant var på vej med sit højeste byggesæt nogensinde. Det mest komplicerede er det dog ikke.

10.001 giver kun en andenplads i antal klodser. Rekorden holder LEGO’s verdenskort med 11.701!

(Foto: LEGO)

Til gengæld overhaler det nye Eiffeltårn to andre turist-attraktioner i LEGO-familien. Roms Colosseum består af ”kun” 9.090 brikker og Titanic modellen af 9.036.

Selve strukturen i det vildt imponerende LEGO-byggesæt er en tro kopi af Gustave Eiffels 330 meter høje tårn, der blev bygget i smedejern til verdens-udstillingen i Paris i 1889.

Alle observations-platforme i Eiffeltårnet er naturligvis vis i alle detaljer med trapper, gitre. elevatorer og restauranter.

LEGO’s Eiffeltårn er delt op i fire sektioner, der gør det nemmere at bygge og tumle. (Foto: LEGO)

Oppe i toppen er placeret et lille kontor med udsigt. Det samme gælder de store tv-antenne-tårne og naturligvis aller-øverst det franske flag – tricoloren.

Meget praktisk er byggesættet delt op i fire sektioner. De gør Eiffeltårnet mere overskueligt at bygge og nemmere at flytte rundt på. Det måler nemlig 57 gange 57 centimeter i grundflade.

LEGO’s nye 10307 Eiffeltårnet byggesæt kommer på markedet den 25. november, hvilket falder sammen med Black Friday. Specielt billigt får man dog ikke LEGO-nyheden. Den koster 4.899 kroner….

(Foto: LEGO)

Fra denne vinkel ser det virkeligt ud, som om man stod under det rigtige Eiffeltårn i Paris. (Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tank strøm til bilen i Netto