Cyklen er mest energi-effektiv

Philips tæt på muren

(Foto: Philips)

Flere store elektronik-fabrikanter som f.eks. Philips og Sony er begyndt at bruge de store iværksætter-portaler Kickstarter og Indiegogo.

Det er ikke, fordi de mangler penge til at udvikle nye produkter. Tværtimod bruger de portalerne til at temperatur-teste deres nye ideer:

Hvis produktet får mange forudbestillinger fra private købere, er det et tegn på, at der er stor interesse i markedet som helhed.

Et godt eksempel viste Philips sidste år ved at tilbyde sin Screeneo U4 Ultra Short Throw projektor på Indiegogo. Den hentede over seks millioner dollars i forudbestillinger og er siden gået i storproduktion.

(Foto: Philips)

Nu forsøger Philips sig så med en mere avanceret projektor samme sted. På kun fem minutter har den nye Philips Screeneo U5 Ultra Short Throw 4K projektor nået sit mål for finansiering.

Nyheden kan igen placeres meget tæt på væggen – 28 centimeter – og alligevel leverer den video-billeder i op til 150 tommer. Det sker så i 4K Ultra HD kvalitet og 2.200 lumens i lysstyrke.

Screeneo projektoren bruger laserstråler til at sprede sit indhold. Dertil kommer Dolby Vision og support for dynamiske HDR10 billeder.

Projektoren indeholder også Philips’ nye FlowMotion 4 teknologi, der kan opskalere videoer i et dårligere format til 4K.

(Foto: Philips)

Det sker ved hjælp af intelligent software, der automatisk kan genkende video- eller tv-filmens kvalitet og indsætte ekstra billeder, hvor det er nødvendigt.

Resultatet er, at gengivelsen bliver mere naturlig, rykfri og flydende. Noget, man især vil mærke på indhold med hurtigere billeder som f.eks. sport og action-film.

Philips nyheden benytter Android 11, men er ikke begrænset til dette styresystem. Projektoren indeholder nemlig en multimedia-afspiller, der kan håndtere stort set alle typer videoer, fotos og lydfiler, der ankommer via et USB-kabel.

Screeneo bruger digital biograf-teknologi fra Texas Instruments, og laserne skal have en livs-forventning på 25.000 timer.

Projektoren har forstærker og højttalere på 20 watt. De kan arbejde med både Dolby Atmos og DTS HD surround sound.

Derudover er det integreret Chromecast, stemmestyring med Google Assistent, Dual Wi-Fi, Bluetooth, to gange HDMI, to gange USB, RS-232 port og 3,5 mm jack-stik.

Philips Screeneo U5 Ultra Short Throw 4K projektoren kan i øjeblikket forudbestilles til en intro-pris på kun 1.699 euro eller 12.644 danske kroner på Indiegogo.

Det er ca. halv pris i forhold til den senere butikspris. Levering skal ske i marts næste år….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cyklen er mest energi-effektiv