Nu bliver julelyset smart

Leica prøver for anden gang

(Foto: Leica)

Tyske Leica har tidligere vist, at man kan lave andet og mere end kostbare foto-apparater og mikroskoper eller at hjælp kinesiske smartphone fabrikanter med at gøre deres kameraer bedrew på mobilen.

Sidste år viste Leica, at man også kunne mobiler på egen hånd  – eller rettere sammen med Sharp og teleselskabet Softbank i Japan.

Selvom Leitz Phone 1 var dyr og kun blev solgt i Japan, må tilstrækkeligt mange entusiaster have købt den.

I hvert fald står Leica nu klar med anden generation, der igen sælges under det tyske moderselskabs navn – Leitz. Det eneste, som afslører Leica, er foto-specialistens røde logo knap

(Foto: Leica)

Igen er Leitz Phone 2 grundlæggende en Sharp Aquos R7 telefon, som er peppet op med bl.a. bedre kameraer, så man kan forsvare merprisen.

Modsat andre topklasse telefoner nøjes Leitz med kun ét – eller rettere to objektiver på ryggen. Det ene er en dybde sensor – det andet en stor én tommers billedsensor på 47,2 megapixel.

Det lyder ikke som det store, men man skal huske, at sensoren gemmer sig bag en superskarp Leica Summicron linse med syv elementer i.

Den skal gøre forskellen til alle andre sammen med den Leica foto-software, som man også kender fra flere andre smartphones.

Nærbilledet af det ægte Leica kamera, der gør denne smartphone til noget helt særligt. (Foto: Leitz)

På fronten sidder så en selfie-skyder på 12,6 MP. Igen ikke imponerende, hvis det ikke var, fordi der sad Leica optik foran den. Det skal nok sikre selv-portrætter og video-opkald med skarpe uden slørede billeder.

Den tilhørende foto-software giver professionelle features og tilbyder bl.a. en særlig ”Leitz Looks” app med filtre, der minder meget om dem, der sidder i Leicas fotokameraer. Man kan sågar få telefonens lukker til at lyde, som om man tog billeder med et Leica M foto-apparat.

Naturligvis er Leitz Phone 2 opgraderet til en nyere generation Qualcomm processor end forgængeren, selvom Snapdragon 8 Gen 1 ikke er det seneste nye på den front.

Det er til gengæld Pro IGZO OLED skærmen fra Sharp. Den er nemlig både ekstremt hurtig og meget lysstærk, så man kan aflæse den selv i solskin.

(Foto: Leica)

Således opgraderer displayet sine billeder hele 240 gange i sekundet (Hz), hvilket må give fantastiske resultater, når man kører computerspil eller video. Alle konkurrenter er ellers ”begrænset” ved 120 eller 144 Hz,

Skærmen er 6,6 tommer stor og viser såkaldt WUXGA+ grafik på 2.730 gange 1.260 punkter. Andre kalder den slags for Full HD+. Displayet har Dolby Vision og en ultra-sonisk finger-aftryks-skanner gemt under glasset.

Andre features er den nyeste 5G, Wi-Fi 6e, Bluetooth 5.2, et batteri på 5.000 mAh, et (gammeldagsI 3,5 mm stik til hovedtelefon, og så er Leitz Phone 2 vand- og støvtæt efter de skrappe IP68 regler.

Den nye luksus-telefon fås udelukkende i én farve – Leica White. Forgængeren kunne man kun købe i sort. Det kan man da kalde eksklusivt.

(Foto: Leica)

Prisen på det japanske marked er 225.360 yen, hvilket svarer til ca. 11.800 danske kroner. Det er bestemt ikke billigt, men det har Leica jo aldrig været. Kamera kan købes fra den 18. november.

Med i prisen er 12 GB hurtig DDR5 RAM og 512 GB lager, der kan udvides til 1,5 TB via MicroSD kort. Så burde der være plads nok til selv mange fotos i det krævende RAW format.

Hvis man stadig er interesseret – der findes jo en del inkarnerede Leica fans – kan den nye telefon i første omgang udelukkende købes i Japan….

(Foto: Leica)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver julelyset smart