Mobilen med løse objektiver

Får Windows nu reklamer?

(Foto: Gizchina)

Salget af Windows-baserede pc’er er på retur efter et par gode år under Corona. Det mærkes overalt i computer-industrien, men måske i særlig grad hos Microsoft.

Verdens største softwarehus producerer egne laptops og tablets, men meget værre: En stor del af Microsofts indtægter kommer fra at sælge Windows-licenser til pc-fabrikanter verden over.

Microsofts andet problem er, at Windows 11, der blev introduceret sidste år, slet ikke har solgt så godt som forventet.

I dag sidder Windows 11 kun på 15 procent af pc-markedet. Langt mindre end forgængeren Windows 10, som millioner af pc-brugere stadig er tilfredse med og ikke har opgraderet fra.

Det tredje – måske mindre – problem er, at de konkurrerende MacBooks sælger som varmt brød for tiden. Microsoft taber markeds-andele til Apple.

Ikke underligt, at Microsoft nu søger med lys og lygte efter nye veje at tjene penge på pc’er. En af dem kunne være at udvikle en version af Windows, som indeholder reklamer.

Ideen er, at de integrerede reklamer betaler en del af udgifterne til produktion af nye pc’er – og nok især Windows-laptops.

De vil fremover kunne sælges til lavere priser og konkurrere direkte med de Google-baserede Chromebooks.

Microsoft vil forsøge at presse prisen ned på Windows 11, så der fremover kan produceres billigere laptops, som kan konkurrere direkte med Chromebook fra f.eks. Samsung. (Foto: Brooke Cagle / Unsplash)

Microsoft vil samtidig udvikle en ny version af Windows, som vil være 100 procent cloud-baseret. Finansieringen skal her komme fra et månedligt abonnement, ligesom vi kender det fra Microsofts Office kontorpakker.

Microsoft har ikke officielt bekræftet denne udviklingen, men flere amerikanske medier gætter på at det vil være konsekvensen af en række nye job-annoncer, som Microsoft har indrykket.

I dem søger Microsoft ”ingeniører, der skal have ansvaret for at bygge en helt ny retning for Windows i en cloud-domineret verden.”

Et andet sted i job-opslaget skriver Microsoft, at man vil skabe ny hybrid model af Windows, når man vil ”bevæge Windows til et sted, hvor fordelene fra cloud’en og Microsoft 365” kombineres.” 365 er som bekendt det nye navn for Office.

I 2021 introducerede Microsoft både “PC in the Cloud” og “Windows 365”, der henvender sig til professionelle brugere, virksomheder og den offentlige sektor.

Prisen på disse to abonnementer er imidlertid så høje, at de vil skræmme almindelige private brugere bort, som er på udkig efter en billig laptop.

Microsofts løsning kunne derfor være at tilbyde et Windows med reklamer. De vil næppe kunne gøre Windows helt gratis, men i det mindste reducere licens-prisen mærkbart.

Den er Microsoft i øvrigt ikke ene om. Netflix gør i princippet det samme med sit nye reklame-finansierede abonnement, der netop er introduceret i en række store markeder som USA, Storbritannien og Tyskland….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen med løse objektiver