Sound Burger får comeback

Hummer på to hjul

(Foto: Recon Power Bikes)

Der var engang, hvor den amerikanske Hummer offroader var det ultimative køretøj, man kunne drømme om. Det var under og efter USA’s golfkrige.

Oprindeligt byggede GMC udelukkende den store fire-hjuls-trækker til militære formål, men den blev hurtigt så populær, at privatpersoner stod i kø for at købe et eksemplar til sig selv.

Enkelte eksemplarer kom også til Danmark, hvor de ikke var til at overse i trafikken. De var nemlig store som en lastbil.

Kom der sådan et monster i ens bakspejl, veg alle bilister straks til side. Ellers risikerede de, at Hummeren rullede hen over dem. Bogstaveligt talt.

Hvem er sejest? Hummer på to eller fire hjul. (Foto: Recon Power Bikes)

I USA er der i dag ved at ske et comeback for Hummer. Denne gang selvfølgelig moderigtigt med tre elmotorer i stedet for den voldsomme diesel-maskine, der prægede den første generation.

Lige så interessant er imidlertid, at Hummer ikke kun kommer så fire-hjuls trækker i et knap så militaristisk design som i begyndelsen af dette årtusinde.

Næhh – Hummer dukker også op som cykel med to-hjuls-trækker. Altså med elmotor på både forhjul og baghjul, så cyklen kan klare sig i al slags terræn.

Rytteren på en Hummer elcykel fra Recon Power Bikes kan via et betjeningspanel på styret vælge mellem at køre med enten forhjuls- eller baghjuls-træk eller selvfølgelig med kraft på begge hjul samtidig.

Hummer elcyklen er en sværvægter i både kræfter og kilo. Cyklen vejer 43 kilo uden rytter på. (Foto: Recon Power Bikes)

Hele elcyklen er supersolidt opbygget, så den kan komme frem næsten overalt – hvis dens bruger tør. Cyklen kører på tykke dæk, så den også ligner en sej sag på cykelstien.

Hummer cyklens Bafang elmotorer sidder i hjulenes nav. De er hver på 750 watt, og man vælge at lade dem overtage hele fremdriften eller assistere rytterens egen rugbrøds-motor i fem forskellige trin.

Baghjulstræk er normalt til cruising på veje og gader. Forhjulstræk skifter man til, når man kører offroad i terrænet, mens 2 Wheel Drive er til det mere ekstreme. Så har til gengæld også 2.400 watt og 160 Nm drejnings-moment til rådighed. Ret vildt på en cykel.

Hummer-brugeren kører på fede fire tommer tykke Kenda dæk på 26 tommer fælge. De skal være næsten punktér-fri.

(Foto: Recon Power Bikes)

Der er kun affjedring på forgaflen, så rytterens hænder og arme ikke bliver overbelastet. Til gengæld får hans eller hendes rumpette hele terrænnets bump at mærke.

Hummer elcyklen ruller som standard ud med et 48 volt lithium batteri fra LG. Det er på 17,5 Ah og giver en rækkevidde på 65 kilometer med baghjuls-træk. Med kræfter fra begge hjul begrænses kilometer-tallet markant.

Alternativt kan man ofre penge på et større batteri, der har 21 Ah kapacitet. Det øger rækkevidden til 80 kilometer med baghjuls-træk og tager fire timer at lade op.

Topfarten er maksimalt 48 kilometer i timen, men kan selvfølgelig begrænses elektronisk af hensyn til de varierende regler, forskellige lande har til elcykler.

Går det alligevel for stærkt, har Hummer elcyklen to store skivebremser til at få tempoet reduceret i en fart.

Der er nemlig mange kilo, som skal flyttes eller standses. Elcyklen alene vejer 43 kilo. Dertil skal så lægges rytterens vægt.

Interesserede med pengepungen i orden kan nu forudbestille Recons seje GMC Hummer EV AWD elcykel online. Cyklen kan også købes via GMC bilforhandlere verden over.

Priserne på varianten med 17,5 Ah batteri begynder ved 3.999 dollars eller ca. 30.500 danske kroner. Udgaven med 21 Ah batteri skal man betale mindst 4.175 dollars eller knap 32.000 kroner for….

Det tager mindst fire timer at lade elcykelns batterier op. (Foto: Recon Power Bikes)

Et fint par til ægte offroader fans. (Foto: Recon Power Bikes)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sound Burger får comeback