Gamle tv kan lære nye tricks

Verdens dyreste højttalere?

 

(Richard Ford / Cosmotron)

Jeg kender ikke mange, som har skulpturer af bronze stående hjemme i stuen – og slet ingen, hvor skulpturerne også kan aflevere musik og vellyd i topklasse.

Måske er det, fordi kun de meget få har råd til de nye britiske Cosmotron højttalere. De befinder sig i deres helt egen prisklasse, hvor et sæt af de store Cosmotron 130’ere nemt kan trække en million britiske pund fra ens bankkonto. Det er mere end 8,6 mio. danske kroner.

De håndbyggede Cosmotron højttalere er ikke kun unikke i pris. Også i udseende skal de sammenlignes med et kunstværk – en skulptur.

Designet kan der være delte meninger om. Jeg synes, de ligner buttede raketter eller kulisserne fra en fantasy-film. Jeg kommer til at tænke på Jules Vernes gamle fremtids-romaner.

(Foto: Julian Kronfli / Cosmotron)

 

 

Cosmotron projektet blev skabt for nogle år siden af to Hi-Fi nørder i den nordlige del af Wales. De er pressesky og kalder sig blot WW og M.

Deres erklærede mål var at skabe «verdens smukkeste og bedst konstruerede højttalere.” De er færdige nu og kan købes i to størrelser – Cosmotron 50 og Cosmotron 130.

Kabinettet til den store 130’er fremstillet af solidt bronze og rustfrit stål. De utraditionelle materialer skal være valgt, fordi de er meget robuste og modstands-dygtige overfor rust og korrosion.

Desuden er bronze et udbredt materiale til skulpturer. Ifølge Cosmotron skal der bruges et helt ton bronze til at fremstille ét sæt 130’er højttalere.

Når man har råd til Cosmotron højttalere. skal man naturligvis også have det ypperste i Hi-Fi forstærkere og pladespillere. (Foto: Julian Kronfli / Cosmotron)

Den store model måler 163 centimeter i højden og 80 cm i bredden. Den vejer 325 kilo og er derfor ikke sådan en kasse, man flytter rundt på, når gulvet skal støvsuges.

Heldigvis har fabrikanten anbragt gummi-hjul under Cosmotron 130, der samtidig fungerer som en isolation mod uønskede vibrationer ned i gulvet.

Selve bestykningen – og den er jo vigtig for at skabe vellyd – består af to subwoofere på 10 tommer, tre mellemtone/basser på hver otte tommere og en enkelt 1,2 tommers diskant fremstillet af Beryllium letmetal.

Til sidst skal nævnes, at Cosmotron hævder, at firmaets højttalere kan spille i tusind år. Derfor vil de mange penge være en slags langtids-investering.

Gad i øvrigt vide, hvilke typer musik man så spiller på Cosmotron om 100 eller 500 år eller i år 3022….

Her er de små og de store Cosmotron højttalere på samme billede. (Foto: Chris Dale / Cosmotron)

(Foto: Julian Kronfli / Cosmotron

(Foto: Julian Kronfli / Cosmotron)

(Foto: Julian Kronfli / Cosmotron)

(Foto: Julian Kronfli / Cosmotron)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamle tv kan lære nye tricks