iPhone stormer fortsat frem

Verdens mindste spillemaskine

(Foto: Tiny Circuits)

Nintendos Gameboy spille-konsoller har aldrig været store og klodsede som Microsofts Xbox eller Sonys PlayStation.

Det har heller ikke været meningen. Tværtimod skulle Gameboy være en lille og handy spille-maskine, man kunne tage med overalt.

Helt så lille som den nye Thumby fra Tiny Circuits har jeg dog aldrig set en Nintendo. Nyheden er mindre end skærmen på et Apple Watch.

Den er kun 2.7 centimeter lang og vejer 4,8 gram. Det svarer til vægten på en enkelt Apple AirPod øretelefon.

(Foto: Tiny Circuits)

Alligevel kan Thumby bruges til tusinder af spil – inklusive ”Doom”, der dog nok skal være i en skrabet udgave i forhold til det, man bruger på pc eller mobiltelefon.

Man skal også have gode øjne eller bruge et sæt læsebriller. OLED-skærmen er i sort/hvid og meget lille. Den kan vise beskedne 72 gange 40 billedpunkter.

Det er heller ikke hurtighed eller forrygende grafik, som Thumby fra Tiny Circuits skal imponere med.

Det er den kompakte størrelse, så man kan have sin spillekonsol med overalt. I lommen eller hængt op i sit nøglebundt.

Grafikken er ikke imponerende. Den minder om spillemaskiner fra 1970’erne og 80’erne. (Foto: Tiny Circuits)

Indendørs sidder en lille Raspberry Pi Pico RP2040 processor med 2 MB lager, hvor der ligger fem spil at starte med.

Betjeningen foregår vi et D-pad panel med to action-knapper. Det indbyggede batteri på 40 mAh kan holde spillene i gang i to timer pr. opladning.

Thumby indledte sin liv som et Crowd Funding projekt. Det var så vellykket, at der kom rigeligt med forud-bestillinger i hus til at sætte en storproduktion i gang.

I mellemtiden er Thumby blevet lidt af et hit med en trofast brugerskare på mange tusinde, som har travlt med at skrive nye spil eller konvertere eksisterende titler til en version, som den lille konsol kan kapere.

Via den integrerede growser og editor-funktion kan man også selv programmere egne spil. Alle muligheder er åbne for dem, der er brændt varm på verdens mindste spille-maskine.

Kommunikation med omverdenen sker mærkeligt nok hverken med Bluetooth eller Wi-Fi, som ellers fås på en enkelt lille chip nu om dage.

I stedet bruger Thumby et lidt gammeldags MicroUSB stik til både opladning og overførsel af data. Desuden kan man forbinde to Thumbies med hinanden via kablet.

Tiny Circuits sælger Thumby i fire forskellige farver inclusive en gennemsigtig variant. Prisen ligger på beskedne 30 dollars eller ca. 225 kroner….

(Foto: Tiny Circuits)

Thumby fås i fire forskellige farver. (Foto: Tiny Circuits)

(Foto: Tiny Circuits)

(Foto: Tiny Circuits)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone stormer fortsat frem