Samsung og TikTok spiller musik

Her er første Rolls med elmotor

(Foto: Rolls-Royce)

Når nu alle andre og billigere bilmærker har kastet sig over en elektrisk fremtid, må verdens mest fornemme følge trop. Kort sagt har Rolls-Royce præsenteret sin første elbil.

Dermed bliver ellers meget konservativt anlagte Rolls-Royce langt fra det sidste bilmærke, der kører den elektriske vej.

Borte er de kæmpestore, meget tyste og vildt benzin-slugende motorer med otte og tolv cylindre – og ”tilstrækkeligt med kræfter”, som Rolls-Royce plejer at sige fremfor at afsløre hestekræfterne under den lange motorhjelm.

Ved verdens-premieren i går på den nye Spectre model havde Rolls-Royce travlt med at fortælle, at fabrikken faktisk allerede kørte elektrisk omkring år 1900.

(Foto: Rolls-Royce)

Da købte legendariske Charles Rolls et elkøretøj ved navn The Columbia Electric Carriage og udtalte bagefter:

”Elbilen er perfekt støjfri og ren. Der er ingen lugt fra motoren og nul vibrationer. Elbiler kunne blive rigtigt praktisk, når der blev opstillet ladestationer overalt.”

Disse ord er lige så aktuelle 122 år senere, og derfor vil Rolls-Royce naturligvis genbruge dem så ofte som muligt.

Den nye Spectre ligner en Rolls-Royce. Ikke mindst forfra og med en længde på 5,45 meter. Den elektriske luksus limousine er stor som en lastbil. Designet er sporty og helt fri af den aktuelle mode, at alle elbiler skal være SUV’er.

Den første elbil fra Rolls-Royce er 5,45 meter lang og vejer 2.975 kilo. (Foto: Rolls-Royce)

Spectre er Rolls-Royce’ første elbil, men bestemt ikke den sidste. Inden 2030 skal alle modeller køre på strøm og ikke længere på fossilt brændstof.

Selvom elbiler slet ikke har brug for en kølergrill, har Rolls-Royce på Specture gjort den større og bredere end nogensinde før. Øverst oppe står naturligvis Rollsers visuelle kendetegn – Spirit of Ecstasy figuren.

Til gengæld er de ellers store forlygter gjort næsten usynlige. De sidder nu som blyant-tynde LED-striber på hver side af kølergrillen.

Rolls-Royce fortæller, at det tager 830 timer at bygge den nye Sceptre front. Trods sin størrelse er den meget aerodynamisk, så den enorme limousine kan nøjes med en vind-koefficient på bare 0,25. Det er en værdi, som man ellers kun ser på flade sportsvogne.

Rolls-Royce elsker traditioner. Derfor sidder der et godt gammeldags analog-ur midt i det digitale instrumentbræt- (Foto: Rolls-Royce)

Når de maksimalt fire passagerer har manøvreret sig ind i kabinen via de to store døre, vil de blive mødt af ultra-luksus i alle ender og kanter.

Den indebærer ikke kun store læderstole, der kan indstilles elektrisk til hver persons ønsker. De vil også blive mødt med en nærmest science-fiction agtig stemning med en (belyst) stjerne-himmel og et digitalt instrument-bræt, som ikke kan andet end imponere.

Rolls-Royce siger, at man har brugt 10.000 små lysende stjerner alene til instrumentbræt og døre. Hvor mange, der sidder i loftet, får vi ikke at vide. Men det er mange.

Spectres digitale cockpit kører på en helt ny ”Spirit” software arkitektur, der både kan styres med chaufførens stemme og en ”Whispers” app på mobilen.

Den nye app tilbyder ikke kun fjernstyring af hele elbilen med Spectre systemer og features. App’en vil også bliver skræddersyet til hver enkelt Spectre ejer. Det gælder både funktioner og informationer, som kan være særligt nyttige til hver enkelt.

Det er nok ikke alle kunder der køber Spectre med en belyst nattehimmel i kabineloftet. (Foto: Rolls-Royce)

Rolls-Royce Spectre kommer med op til 577 hestekræfter eller 430 kilowatt fordelt på to eller fire elmotorer. De giver et utroligt drejnings-moment på 900 Nm o gen spurt fra 0 til 100 km/t på 4,5 sekunder.

Batterierne ombord har en kapacitet på 111 kWh, der skal kunne flytte den næsten tre tons tunge omkring 520 kilometer på en opladning.

Rolls-Royce har åbnet for forudbestillinger, selvom priserne på en Spectre ikke er offentliggjort. De er også uinteressante, mener fabrikanten.

Ingen køber alligevel en Rolls-Royce som en standard-model. Alle biler skræddersys med ekstra-udstyr osv. Derfor er priser normalt ikke noget, en Rolls-ejer gider diskutere.

De første leveringer vil først ske om et år i slutningen af 2023. Indtil da vil Rolls-Royce gennemføre over 2,5 millioner kilometer i testkørsler, så den færdige Spectrum er perfekt i alle detaljer….

De brede døre i Spectre åbner modsat som normalt. (Foto: Rolls-Royce)

 

 

Dette billede kunne tyde på, at Rolls-Rpyce vil levere sin egen smartphone til at køre den nye Whisper app. (Foto: Rolls-Royce)

Selvom kølergrillen er større end nogensinde, forbedrer dens design den store bils aerodynamic. Spectre har en vindmodstands-koefficient på bare 0,25. (Foto: Rolls-Royce)

Hvis man ønsker det, kan man få en version af Spectre, hvor der alene er sat 10.000 små stjerner i frontpanel og i dørbeklædningerne. (Foto: Rolls-Royce)

Det kan Skoda også – en paraply i døren. Bare ikke helt så fornemt. (Foto: Rolls-Royce)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung og TikTok spiller musik