iPhone 15 kommer med USB-C


(Foto: Tomek / Pixabay)
I den forløbne uge blev de nye regler indført i EU for strømforsyning af ”små elektroniske apparater”.
De skal nu alle have USB-C stik, så man kan bruge samme ladeblok på kryds og tværs – og på den måde spare en masse elektronisk skrot på lossepladserne.
Dér, hvor de nye regler vil være mest tydelige, vil være på mobiltelefoner. Især, hvis man som mange danskere har en iPhone.
Apple har nemlig som eneste store fabrikant kørt med sit eget stik – Lightning. Det må Apple gå bort fra, hvis man fortsat vil sælge iPhones i EU-landene.

Apple vil gerne holde iPhone som noget unik, som ingen andre fabrikanter har adgang til. Derfor ventes iPhone 15 eller 16 at komme helt uden fysiske ledningsstik. I stedet foregår alt trådløs via den lukkede Apple MagSafe standard. (Foto: Weibo / Kina)
Apple retter formentlig ind fra iPhone 15, som kommer på markedet i september 2023. Det samme gælder for andre gadges som f.eks. iPad, hvor alle modeller vil have USB-C inden dette års udgang.
EU kræver, at alle skal være gået over til USB-C i 2024. Derfor vil Apple peu om peu lade det ske for i 2023 og 2024 for Airpods øretelefoner, HomePod højttalere, Apple TV boksen, MacBooks, Mag Mouse, Apple Keyboard, Trackpad osv. Flere af dem har allerede fået USB-C stik.
iPhone 15 får dermed USB-C hurtigere end forventet, men Apple er ikke Apple, hvis ikke firmaet forsøger at holde sine produkter for sig selv i sin egen verden med æble-logo på.
Apple vil nemlig bruge USB-C kravet som anledning til at vise de første produkter helt uden fysiske stik på. I stedet bruger de trådløse signaler til alle opgaver – også opladning.

Alle Apple apparater og tilbehør vil gå over til USB-C i 2023 eller senest i 2024. Det gælder f.eks. også mus og tastaturer. (Foto: Marek Levak / Unsplash)
Til det formål har Apple allerede sin egen lukkede Magsafe standard, som ingen andre end Apple har adgang til. Ligesom det er tilfældet med Lightning stikkene.
Det er et spørgsmål, om de rent trådløse Apple produkter indføres allerede med iPhone 15 næste år – eller om vi må vente indtil 2024.
De første er dog allerede på markedet: Apple Watch er f.eks. ikke ramt af EU’s USB-C krav, fordi uret kun kan oplades trådløst.
Apple har også en anden – rent teknisk – begrundelse for at droppe sine nuværende Lightning kabler. De kan nemlig ikke transportere data hurtigt nok.

Den lukkede MagSafe standard bruger Apple i øjeblikket til trådløs opladning af bl.a. ure og iPhones. I fremtiden kan den være Apples afløser for både Lightning og USB-C kabler. (Foto: Brandon Romanchuk / Unsplash)
Det vil købere af Apples seneste nye iPhone 14 Pro modeller opleve, fordi de kan tage 48 megapixel fotos i RAW-format eller optage 4K ProRes videoer.
De indeholder så mange data, at Lightning kabler, der bygger på den ældre USB 2.0 standard, kan blive en irriterende flaskehals.
Spørgsmålet er, om det nuværende trådløse MagSafe er hurtigt og sikkert nok til formålet. Apple bruger det jo kun til mindre kritiske opgaver som f.eks. at overføre strøm med begrænset hastighed.
Apple har dog uden tvivl en meget stærkere MagSafe variant klar og venter blot på den optimale timing til at præsentere den nye trådløse teknologi. Om det bliver på iPhone 15 eller først iPhone 16, må vi se.
Når iPhone 15 dukker op, ventes alle modeller i serien i øvrigt at få samme design, som Pro topmodellerne. Desuden siger rygterne, at Pro Max udgaven skifter navn til iPhone 14 Ultra….
Ingen kommentarer endnu