Danmark har dårlig post

Google skriver i bredden

(Foto: Google Japan)

De fleste pc-brugere ved, at Microsoft også bygger tastaturer. Mest kendt er nok Microsofts Ergonomic Keyboard med sit utraditionelle bølgende design, men software-giganten sælger også mere traditionelle tastatur med Bluetooth, kabel eller specielt beregnet til sine Surface tablets.

Langt færre er opmærksomme, at Google også har tastaturer. De er blot ikke fysiske, men virtuelle. Googles Gboard fås således som app til både Android og iPhones og skal gøre det lettere at skrive på telefonernes små skærme.

Nu forsøger Google sig imidlertid med et ”rigtigt” tastatur og går straks i bredden med det. I stedet for at placere tasterne i tre rækker som på et almindeligt QWERTY keyboard har Google placeret tasterne på én lang række.

Ideen, der kommer fra Google i Japan, har selvfølgelig både sine fordele og ulemper:

Meget praktisk kan man også bruge tastaturet til at måle højden på sønneke. (Foto: Google Japan)

Besværligt er f.eks, at man skal have god plads, for tastaturet fylder 1,65 meter i bredden. Desuden skal man nok have sidde på en kontorstol med hjul, når man skal bevæge sig frem og tilbage langs tasterne.

Omvendt vil to personer kunne skrive på tastaturet samtidig, når de sidder ved siden af hinanden. Derudover kan man også bruge tastaturet som tommestok – f.eks. når man vil måle den voksende højde på ens små børn.

Det nye tastatur har Google Japan fremstillet for at reklamere for den virtuelle Gboard app. Det er lykkedes rigtig godt. Den tilhørende video på YouTube er nemlig blevet set mindst 350.000 gange.

Google Gboard Bar tastaturet gemmer i øvrigt også på en anden sjov detalje. Kampagnen blev indledt den første oktober. På engelsk skrives datoen som 101, hvilket også er antallet af taster på række….

Man skal have et stort skrivebord, hvis flere skal bruge Google tastaturet. (Foto: Google Japan)

Googles Gboard Bar tastatur kan man kun skrive på med en enkelt finger ad gangen. (Foto: Google Japan)

(Foto: Google Japan)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark har dårlig post