Headsæt med præcis lyd

Brusehoved for spareræve

(Foto: Oansense)

Energikrisen begynder for alvor at kunne mærkes hos danskerne, der forsøger at spare penge og nedsætte deres forbrug, hvor de end kan.

Udviklingen er næppe blevet mindre, efter at Energistyrelsen i går truede med en ”worst case”, hvor strømmen vil blive slukke to timer i døgnet til vinter.

Et af de områder, hvor de fleste relativt nemt vil kun skære ned, er forbruget af varmt vand til f.eks. de daglige brusebade.

Problemet er blot, at folk synes, det er besværligt at skrue op og ned for vandhanen, mens man står under bruseren. Det er jo ikke nødvendigt at have fuldt blus på vandet hele tiden.

Det besvær løser den californiske fabrikant Oasense med sit nye Reva bruserhovede:

(Foto: Oansense)

Det indeholder nemlig sensorer, der automatisk skruer ned for vandtrykket, når brugeren under hovedet træder et skridt tilbage. Tilsvarende tænder vandstrålen igen, når man flytter direkte ind under sensorerne.

Reva hovedet kan installeres på alle standard bruser-slanger. Elektronikken drives af en lille turbine-generator, der leverer strøm til et indbygget batteri, når vandet løber gennem slangen.

Når brugeren vil tage et brusebad, tænder han eller hun for Reva og indstiller den ønskede temperatur.

Reva svarer igen ved indledningsvis at lade vandet strømme igennem med 100 procent hastighed, hvilket er 6,8 liter pr. minut.

Er vandets temperature nået op på den ønskede, og alt det kolde vand i slangen er væk, sænker sensorerne automatisk vandtrykket til 15 procent eller 1,1 liter i minuttet.

Når brugeren så træder ind i den opvarmede bruser, opdager Revas infrarøde sensorer personens tilstedeværelse og øger straks vandtrykket til 100 procent.

Efterfølgende vil trykket blive reduceret til 15 procent, hver gang man f.eks. træder et skridt tilbage eller til siden for at sæbe kroppen ind eller vaske håret.

Ifølge Oasense har brugere rapporteret, at de sparer op til 50 procent på vandforbruget. Dertil kommer også en besparelse i varmen.

Dertil kommer, at Reva hverken bruger kamera eller er forbundet til internet. Det kan ellers være et ømtåleligt punkt for mange, der fylder deres bolig med smarte online gadges.

Det intelligente bruserhovede er desværre ret dyrt. Oasense tager 350 dollars eller ca. 2.700  kroner for nyheden.

Har man en hel familie, der går i bad hver dag – eller en teenager, som star under bruseren I timevis, kan udgiften nok hurtigt hentes hjem igen i besparelser på det varme vand….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Headsæt med præcis lyd