Tesla har ikke erobret verden

Kommer Googles mobiler nu til DK?

(Foto: OnLeaks)

Danmark er et lille marked. Det mærker man på mange måder og ofte, fordi kendte varemærker holder deres produkter væk fra os eller blot præsenterer en lille del af hele deres program.

Tydeligt har det bl.a. været med de to store amerikanske brands Google og Amazon. Deres software og online-tjenester er her, men vi har manglet en officiel markedsføring i Danmark af deres hardware.

På torsdag holder Google et større lancerings-event i København. Naturligvis uden at fortælle på forhånd, hvad vi skal se.

Meget kunne dog tyde på, at det drejer sig om den nye Pixel 7 smartphone og Googles første digitale ur – Pixel Watch. Sidstnævnte skal rulle ud som direkte konkurrent til Apple, Samsung, Huawei og Xiaomi.

Nu kommer Google omsider med sit første smartwatch. (Foto: WeChat)

Rygterne om Pixel Watch har verseret i månedsvis, men den 6. oktober skal det omsider være så vidt. Uret bliver klassisk rundt ligesom Samsungs, og prisen kommer også til at ligge i den lidt højere ende. 400 dollars eller ca. 3.100 skal den ligge på.

Pixel Watch kører naturligvis med Googles seneste WearOS styresystem, som Samsung også anvender på sine nyeste ure.

Som andre ure i premium klassen får Googles nyhed en hel stribe sundheds- og sports-relaterede features indbygget. Dertil kommer udgaver med kun Bluetooth eller også med 4G mobiltelefon..

Rent fysisk viser de første spion-billeder, at Pixel Watch kommer med en dreje- / trykkeknap, som formentlig skal lette navigeringen gennem menuer og features.

Den største design-mæssige forskel til de fleste andre smartphones er, at Google anbringer sine kameraer på et “mavebælte” i en kontra-farver. (Foto: WeChat)

Pixel Watch ventes på markedet i fem farver – sort, kridthvid, gylden, sølv og hasselnød brun. Dertil kommer syv forskellige urremme.

En af de mest savnede smartphones kommer formentlig også officielt til Danmark på torsdag. I hvert fald har den syvende udgave af Google Pixel premiere på den dato.

Googles Pixel telefoner er kendetegnet ved at indeholde de aller-seneste nye Android funktioner.

Desuden bryder Google trenden med at putte flere og flere kameraer på ryggen af telefonerne. Google foretrækker at have to, der til gengæld støttes af fremragende software.

Pixel 7 Pro telefonen har fået et tredje kamera i skikkelse af en telezoom på 48 megapixel. (Foto: WeChat=

Pixel 7 kommer både i en standard og en Pro version. Den ”lille” har en 6,3 tommers OLED skærm med Full HD+ opløsning og 90 Hz opdatering.

Pro udgaven disker til gengæld op med 6,7 tommers display med fornem Quad HD+ grafik. Her skal billed-opdateringen være oppe på 120 Hz, så telefonen er rigtig god til krævende spil.

Pixel 7 får to kameraer i skikkelse af et 50 megapixel hoved-objektiv og en 12 MP super vidvinkel. Den digitale zoom- funktion skal være på otte gange.

Endelig får begge telefoner en 10,8 megapixel selfie-skyder på fronten, som kan optage video i 4K kvalitet.

Dette foto er hentet fra en stor tysk forhandlers hjemmeside, der har været lidt tidligt ude efter Googles mening. (Foto: OnLeaks)

Kernen i Pixel mobilerne er Googles egen Tensor G2 processor, der suppleres af en Titan M2 sikkerheds-chip. Pixel 7 kommer med 8 GB og 7 Pro med 12 GB RAM standard.

Batterierne er på henholdsvis 4.700 og 5.000 mAh, og de skal sikrer mindst 24 timers drift på en opladning.

Den vil ske med 30 watt på både kabel og trådløst. Ikke vildt imponerende, når flere konkurrenter tilbyder opfyldning af energi med langt over 100 watt.

Pixel 7 og 7 Pro er vandtætte efter den skrappe IP68 specifikation og kommer i mindst tre farver – sort, hvid, citrongræs og i Pro-versionen også hasselnød brun.

Meget mere vil vi vide torsdag aften….

(Foto: Google)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tesla har ikke erobret verden