160 km på en opladning

Headsæt med præcis lyd

(Foto: EPOS)

Moderne høre-apparater minder mere og mere om trådløs øretelefoner – eller er det omvendt? I hvert fald har de både Bluetooth, mulighed for streaming af musik og rigitg god lyd.

Derfor er det vel oplagt, at traditionelle høre-apparat fabrikanter kaster sig over det beslægtede marked for hovedtelefoner og headsæt.

I Danmark producerer høre-apparat specialisten GN f.eks. med stor succes øretelefoner under Jabra mærket.

Tilsvarende fremstiller Demant – kendt fra Oticon høre-apparater – også headsæt og gamer-hørebøffer med EPOS navnetrækket på.

I udlandet ser man en lignende udvikling. Sidste år købte den schweiziske høre-apparat gigant Sonova – dem bag den danske Audionova butikskæde – den tyske hovedtelefon legende Sennheiser.

EPOS har netop lanceret anden generation af sine ADAPT 500 hovedtelefoner og headsæt, der er beregnet til brug på kontoret – og til dem, der taler mange timer i telefon hver dag.

(Foto: EPOS)

EPOS ADAPT 500 har bl.a. fået en mere diskret hovedbøjle og blødere ørepuder. Pasformen på ørepuderne er samtidig forbedret med et nyt stof-materiale med tekstur og høj friktion.

EPOS har et design med integreret mikrofon-arm hen foran brugerens mund. Armen rummer to af hovedtelefonernes fire mikrofoner med aktiv støjreduktion (ANC).

De nye headsæt kan køre med to Bluetooth forbindelser, så man f.eks. har dem koblet på smartphone og laptop samtidig. I den forbindelse kan brugeren vælge mellem en dongle til USB-A eller USB-C stik.

Dertil komer, at hovedtelefonerne bygger på EPOS’s BrainAdapt teknologi og kan betjenes fra EPOS’ Connect app.

Endelig skal nævnes, at ADAPT 500 nyheden er certificeret til video-konferencer fra både Zoom, Microsoft Teams og Google Meet.

Det nye headsæt koster 1.855 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

160 km på en opladning