Google lukker Stadia

Meget mere end en ebogs-læser

(Foto: Amazon)

De fleste danskere er nok klar over, at Amazon er mega-stor i denne verden.

Amazon er verdens største online varehus. Amazon er også verdens største udbyder af cloud-tjenester. Og så er Amazons stifter Jeff Bezos en af verdens rigeste mænd, selvom en skilsmisse kostede ham en formue.

Da Amazon ikke er officielt repræsenteret med egen organisation i Danmark, mangler vi til gengæld at se mange af de andre ting, Amazon står for.

Det er først og fremmest al den elektronik og hardware, som Apple sælger under eget navn eller via datterselskabet Ring.

(Foto: Amazon)

Sidstnævnte er specialist i sikkerheds-ting til hjemmet som f.eks. dørklokker med kamera, overvågnings-udstyr osv.

I USA har til gengæld næsten hver husholdning mindst ét Amazon apparat stående. Det kan f.eks. være de tale-styrede Echo højttalere, Fire tv-skærme, mikrobølge-ovne eller Fire tablets og e-bøger. Dertil kommer abonnementer på Amazons video- og musik-streaming.

Den umiddelbart mest spændende blandt Amazons snesevis af nyheder, som blev præsenteret i år i USA, er den nye Kindle Scribe e-bog.

Kindle var den første e-bogs-skærm, der blev rigtig populær og derfor solgt i millioner af eksemplarer.

(Foto: Amazon)

Den nye Kindle Scribe går et stort skridt videre. Den kan ikke kun bruges til at læse på, men også selv være aktiv.

Nu kan man også skrive egne noter på skærmen, high-lighte linier og afsnit ved hjælp af en medfølgende pen.

Den sidder på siden af Kindle Scribe ved hjælp af en magnet, der også lader pennens batteri op. Smart.

Forskellen fra en tablet er, at Kindle Scribe bruger et papir-hvidt display, der er lettere at læse på. Skærmen er nu på 10,2 tommer og viser sine billeder i 300 punkter pr. tomme (dpi).

Amazon har mange nyheder til det smarte hjem. Langt fra alle får vi nok at se i Danmark. (Foto: Amazon)

Det er rigelig stort til at læse en bog på, men fin når man også skal studere f.eks. PDF’er, breve og andre digitale dokumenter.

Notater kan man enten skrive direkte på den digitale side eller på en digital ”sticky note”, som ”klæbes” på dokumentet. De fleste vil nok foretrække det sidste.

Brugerne kan også skrive egne håndskrevne breve, noter eller huskelister. Til de formål indeholder Kindle Scribe en hel stribe skabeloner.

Selve e-bogs-læseren er 5,8 mm tyk og fås med enten 16, 32 eller 64 GB hukommelse. Dertil kommer, at den tilhørende pen fås i to udgaver.

Både Basic og Premium pennen sidder fast på siden af Kindle og kan bruges til at highlighte, slette og fortryde ting, man har gjort.

Premium versionen kommer med en dedikeret sletter i toppen – lidt som et digitalt viskelæder i enden af en blyant. Pennen har samtidig flere genvejs-taster, som man selv kan bestemme anvendelsen af.

Amazon er tavs omkring batteri-levetiden: Man får kun at vide, at en enkelt opladning holder til måneder af læsning og uger af skriverier.

I USA kan man nu forudbestille Kindle Scribe hos Amazon til priser fra 339 dollars eller ca. 2.650 kroner. Hvad en eventuel dansk pris bliver, vides ikke….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google lukker Stadia