Denne storskærm kan foldes

B&O hovedtelefoner har Zoom i

(Foto: Bang & Olufsen)

Under Corona pandemien blev hjemme-arbejds-pladser og videomøder for alvor udbredte hos publikum.

Det første til et stort ekstra-salg af bl.a. laptops, store skærme, webcams, hurtigere internet linier og headsæt.

Sidstnævnte har så fået et ekstra nøk opad popularitet-skalaen på grund af gamere, der kaster sig over avancerede online-spil, hvor deltagerne kommunikerer med hinanden via mikrofon og hovedtelefoner.

Det har man selvfølgelig også set hos danske Bang & Olufsen, som nu også vil have en del af kagen for professionelle headsæt til virksomheder og fjern-arbejdere.

Gode hovedtelefoner har B&O jo i forvejen. Det gjaldt blot om at udvide deres virkeområde, før man var med i kapløbet om headsæt kundernes gunst.

Beocom Portal. (Foto: Bang & Olufsen)

Beocom Portal er resultatet.

Det er et navn, som B&O har gravet frem fra gemmerne. Tilbage i 1980’erne havde B&O allerede en Beocom Portal, der var Struer folkenes første forsøg på at gå ind i elegante bordtelefoner. Den første Portal forblev i produktion indtil 1998.

De nye Beocom Portal kommer præcist et år efter, at B&O senest vovede sig ud i det såkaldte ”enterprise marked”.

I oktober sidste år lancerede B&O nemlig et sæt hovedtelefoner, der var udviklet specielt til Ciscos Webex video-konference platform. Disse specielle headsæt kan kun købes via Ciscos salgskanaler, hvor de er de dyreste og mest luksuriøse af slagsen.

For et år siden præsenterede B&O dette headsæt, der er specielt udviklet til Ciscos Webex video-konference platform. (Foto: Bang & Olufsen)

De nye Beocom Portal er en videre-udvikling, hvor den væsentligste nyhed tilsyneladende er, at hovedtelefonerne er blevet certificeret til brug sammen med den populære video-møde platform Zoom.

B&O fortsætter dog straks med at fortælle, at Beocom Portal også passer glimrende til de fleste andre video-møde systemer på markedet.

Beocom Portal er trådløse, men ikke med Bluetooth. I stedet bruger B&O sin egen teknologi via en medfølgende dongle, hvor man sparer besværet med at parre hovedtelefoner og signalkilde. B&O’s system skal desuden give bedre lydkvalitet og nul afbrudte forbindelser.

Headsættet er let og har ørepuder med memory foam. Den indre hovedbøjle er fremstillet af tekstil, der kan ånde. Den skal sikre, at man kan bære Beocom Portal i timevis uden at svede eller blive træt.

Designet er det sædvanligt lækre fra B&O. Det samme er lydkvalitet og desværre også prisen. Beocom Portal koster 4.000 kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne storskærm kan foldes