Volvo dropper benzinbiler

De 10 dyreste influencere

(Foto: Dantegraphico / Pixabay)

Det kan godt være, at stjerne-støvet omkring Cristiano Ronaldo er falmet en smule på Manchester Uniteds Old Trafford stadion, men den portugisiske fodboldspiller er stadig i høj kurs i det sociale medie Instagram.

Faktisk er Ronald fortsat den højest betalte Instagram blogger og influencer i verden, viser en ny analyse fra marketing-firmaet Hopper HQ.

2,4 millioner dollars eller ca. 18 millioner kroner tjener fodbold-stjernen for hver rosende Instagram omtale, han poster ud til sine over 400 millioner følgere på det sociale medie.

Dermed fører Ronaldo klart på en Instagram Top-10, der ellers er domineret af familien Kenner / Kardashian. De pengeglade kvinder fra reality-tv sidder på fire af ti pladser hos de bedst betalte kendis influencere.

At Ronaldos indlæg på Instagram virker – på godt og ondt – blev demonstreret sidste år. Da skubbede fodboldspilleren to flasker Coca Cola til side under et pressemøde, der blev transmitteret ”live”.

Resultatet var, at Coca Colas markedsværdi blev barberet med fire milliarder dollars. Et tydeligt bevis på, hvor stor magt Ronaldo og de øvrige top-influencere har på den offentlige mening….

(Infografik: Statista.com)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Volvo dropper benzinbiler