Slut med Pentium og Celeron

Gaming vokser og vokser

(Foto: Alexander Kovalev / Pexels)

I disse dage har det store Tokyo Game Show igen åbnet sine porte i det japanske Makuhari Messe center efter to online udgaver i 2020 og 2021 som følge af Corona epidemien.

Omkring 260.000 besøgende ventes til udstillingen. Den er en af verdens største, selvom den primært fokuserer på den japanske computerspil verden med navne som Nintendo, Sony, Konami, Bandai Namco og Capcom.

Også store gamer-navne fra Vesten har fundet vej til Tokyo, fordi Japan er et af de lande, hvor flest indbyggere er optaget af computerspil. Japanerne vil også have den status i fremtiden, viser en ny analyse fra Statista.

I 2017 dyrkede 53 procent af japanerne gaming dagligt på pc eller spillekonsol. I år vil det være 58 procent, siger prognoserne.

Sydkorea, der er hjemland for rigtigt mange elite-game og e-sportsfolk, ligger på den globale tredjeplads i computer-spil udbredelsen med 57 procent af befolkningen.

Den største fremgang ser man i salg og udbredelse af spil til smartphones. (Foto: Screen Post / Unsplash)

Den store fremgang i gamere ser man imidlertid i Storbritannien: For fem år siden dyrkede 50 procent af englænderne e-sport. I år er det 58 procent, og I 2027 vil tallet være helt oppe på 70 procent. Højere end i alle andre lande verden over.

Overordnet set er videospil og gaming det mest lukrative media-segment overhovedet. I år vil omsætningen nå 196 milliarder dollars eller knap 1,5 billion kroner. Mobilspil alene står for de 104 milliarder dollars.

Til sammenligning er indtægterne fra musik- og film-industrierne tilsammen kun på en fjerdedel af gaming-branchens. Sidste år omsatte musikken for 25,9 milliarder dollars og filmene for 21,3.

Hvis man skal finde en medie-industri, som kan sammenlignes direkte med gaming, må det være video-streaming.

Med giganter som Netflix og Disney+ genererede den en global omsætning på 62 milliarder dollars i 2020….

(Infografik: Statista.com)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med Pentium og Celeron