Beosound i naturligt alu


(Foto: Bang & Olufsen)
Bang & Olufsen er bestemt ikke fremmed for at bruge natur-materialer i sine produkter.
Smukke paneler i forskellige træsorter har kendetegnet mange B&O tv og højttalere gennem årene. Dertil kommer det danske luksus-mærkes signatur – anodiseret aluminium.
B&O fusionerer nu de to materialer i den nyeste udgave af sin lille aktive stue-højttaler Beosound Balance.
Den er kommet i version klædt i diskret gråt tekstil og en fod i metal. Deraf produkt-navnet Balance Natural Aluminum.

(Foto: Bang & Olufsen)
I sit kompakte, rørformede kabinet rummer Beosound Balance syv højttaler-enheder. Blandt dem er to subwoofere, som er anbragt over for hinanden for at undgå de vibrationer, der ellers kunne genere naboerne,
En indbygget mikrofon måler rummet, hvor man stiller højttaleren første gang. Derefter tilpasser og optimerer softwaren højttalerens lydbillede til omgivelserne.
Beosound Balance, der har været på markedet siden 2020, er udstyret med Beolink Multiroom. Den sørger for, at man kan koble en række andre trådløse B&O højttalere med i et netværk af lyd.
Balance kan arbejde med Google Chromecast, Apple Airplay 2 og Spotify Connect. Desuden har den stemme-betjening integreret via Google Assistant og Amazon Alexa.
Som andet lækkert B&O udstyr, betaler man dyrt for at komme i besiddelse af en Beosound Balance Natural Aluminum. 20.790 kroner koster den….

(Foto: Bang & Olufsen)
Ingen kommentarer endnu