Luksus til det nye Apple Watch

Hvad med en klog øl-oplukker?

(Foto: Heineken)

Har du også problemer med at adskille arbejde og fritid? Det, der med et moderne ord kaldes for work-life balance.

Den kom for alvor under pres i forbindelse med Corona pandemien. Her arbejdede mange os hjemmefra og var ikke rigtigt opmærksomme på, hvor mange timer vi hver dag tilbragte ved laptoppen.

Et af verdens største bryggerier – hollandske Heineken – forsøger nu at sætte fokus på, at alle har brug for et par pauser i deres daglige arbejde.

Med en smart ny high-tech ølåbner sørger Heineken for, at ens computer automatisk sættes i dvale-tilstand via Bluetooth, når man åbner en (Heineken) øl.

(Foto: Heineken)

 

Heineken har også tidligere vakt opsigt med sin udnyttelse af High Tech. For nogle år siden lancerede hollænderne således en selvkørende ølkøler, der fulgte i hælene på sin bruger som en hund.

Den nye The Closer ølåbner har dog et mere seriøst perspektiv. Heineken og bryggeriets danske distributør Royal Unibrew mener nemlig, at en svækket work-life balance er noget, vi alle skal tage alvorligt. Både arbejdstagere og arbejdsgivere.

Øl-oplukkere skal således hjælpe danskerne med at lukke ned for overarbejdet og genfinde balancen ved at tage en kold pilsner.

The Closer lanceres i forbindelse med en større reklame-kampagne, hvor Heineken i en række videoer, der fokuserer på at skrue ned på overarbejdet og bruge mere tid på sig selv, familien og vennerne.

Heineken har samtidig foretaget en rundspørge blandt danskerne. Den afslører bl.a, at halvdelen af os føler, at arbejde og fritid alt for ofte flyder sammen. Det betyder, at man arbejder i aftentimerne, i frokostpausen eller i weekenden.

For nogle år siden vakte Heineken opsigt med en robot, der fungerede som en ølkøler. (Foto: Heineken)

Derfor vil 43 procent af danskerne gerne blive bedre til at lukke ned for arbejdet og holde mere fri.

6 procent vurderer, at de nu om dage arbejder mere end 37 timer om ugen.

Endelig siger hver tredje, at de arbejder flere timer, når de sidder derhjemme, end når de befinder sig på kontoret. Hjemme er det nemlig meget sværere at lukke ned for jobbet.

Heineken regner naturligvis ikke med, at The Closer øl-åbneren bliver et stort salgshit. Den smarte gadget skal nærmere betragtes som en samtale-starter, der skal få folk til tale mere om den stigende ubalance mellem arbejde og fritid og deres konstante travlhed i hverdagen.

Hvis man er interesseret i at få fingrene i en The Closer, kan man deltage i en lodtrækning om et eksemplar. Lodtrækningen foregår mellem klokken 12 og 13 fredag den 7. oktober på www.heineken.com/dk/da/thecloser ….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus til det nye Apple Watch