Kør grønnere med Google

Gates og Samsung på potten

Bill Gates og Samsungs topchef Jay Y Lee. (Foto: Samsung)

Microsofts grundlægger og mange-milliardær Bill Gates har nu allieret sig med den sydkoreanske elektronik-gigant Samsung.

Denne gang drejer det sig ikke om at levere nye versioner af Windows eller Office til Samsung laptops, men om noget så ømt som fremtidens toiletter.

Samsung vil nemlig hjælpe med at forvandle en prototype af et toilet, der klarer sig uden vand og kan forvandle lort til aske – og sætte det i storproduktion.

Toilettet blev i sin tid udviklet i en konkurrence, som den velgørende Bill & Melinda Gates Foundation havde udskrevet. Målet var at skabe et toilet, der kan bruges overalt og fungerer stort set uden installationer og afløb.

Bill Gates har arbejdet tæt sammen med udviklings-afdelingen i Samsung Electronics. Resultatet er et toilet, der bruger varme-behandling og bio-teknologier til at dræbe sundheds-fremkaldende elementer i menneskelig afføring – også kaldet patogener.

”Det nye system sørger for, at færdig-behandlet vand kan genbruges 100 procent. Affald i fast form bliver dehydreret, tørret og brændt til aske, mens flydende affald behandles i en biologisk rense-proces,” forklarer Samsung.

Her ses prototypen på det nye toilet, som Bill Gates og Samsung nu vil markedsføre over hele verden. (Foto: Samsung)

Sydkoreanerne har i den forbindelse udviklet nye teknologier til varme-behandling og bio-processer, der dræber patogener fra menneskeligt affald og forvandler rester af spildevand til en form, der er ufarligt for miljø og omverden.

Hvis affald og afføring var blevet efterladt ubehandlet, kunne de skade mennesker og natur med kvælstof og farlige mikro-organismer, hævder Samsung.

En første prototype af fremtidens toilet, som Samsung beskriver som ”energi-effektiv”, vil nu blive afprøvet i praksis i områder af verden, hvor vand er en mangelvare.

Ifølge Bill Gates har måden, mennesker skiller sig af med deres personlige affald, ændret sig meget lidt gennem tiden.

Toilettet med skyl blev opfundet tilbage i 1596 af englænderen Sir John Harington. 500 år senere fungerer det i princippet på samme måde.

Et andet problem er, at de forbedrede affalds-løsninger med kemiske renseanlæg, som vi kender i f.eks. Danmark, ikke hjælper meget i ulandene. Her må 950 millioner mennesker fortsat tisse og skide udendørs.

FN’s sundheds-organisation WHO og UNICEF vurderer desuden, at omkring 2,8 millioner mennesker verden over er tvunget til at bruge usikre toiletter og lokummer….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kør grønnere med Google