Tablets og smart-ur til ældre

USB dobbelt så hurtig

(Foto: Lucian Alexe / Unsplash)

Hvis du synes, at det var et stort skridt fremad i hastighed at gå fra de gamle USB-A og til de ret nye USB-C kabler, kan du godt glæde dig til næste generation.

Inden alt for længe dukker nemlig USB-C / USB4 version 2.0 op, som vil fordoble data-hastigheden. Mere præcist 80 Gb i sekundet.

Den første version af USB4 blev vist tilbage i 2019 og tilbød dengang data-overførsler på 40 Gbps. Men som bekendt går udviklingen stærkt i IT og teknologi, så den hastighed er allerede fordoblet igen.

Standarderne bliver bestemt af USB Promoter Group, der bl.a. har giganter som Apple, Microsoft og Intel som medlemmer. De er med til at sikre, at nye tiltag hurtigt bliver en realitet ude i markedet.

De nye USB4 Version 2 kabler vil blive ”aktive” og få tilføjet et nyt fysisk ledende lag, der skal sikre de højere hastigheder.

Den ekstra gode nyhed er dog, at også eksisterende USB-C kabler vil bruges og øge deres hastighed fra i dag 40 til fremover 80 Gbps.

Det vil dog kun være til ”passive” opgaver, hvad det så end er. USB Promoter Group er ikke gået i detaljer om, hvad forskellen på aktive og passive kabler. Kun, at de kan flytte data lige hurtigt.

Og endnu en god nyhed: Gruppen oplyser, at også DisplayPort og PCI Express forbunde enheder vil få glæde af meget højere hastighed.

Endelig vil USB4 Version 2.0 naturligvis være fuldt bagud-kompatibel med den nuværende USB-C / USB4 Version 1, med USB 3.2, USB 2.0 og Thunderbolt 3.

De præcise specifikationer på næste generation USB ventes offentliggjort i forbindelse med USB DevDays i november.

De første computere og telefoner, der kan udnytte super-hastigheden, dukker dog næppe op før i slutningen af 2023 eller begyndelsen af 2024….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tablets og smart-ur til ældre