Elbil til 750 kr. om måneden

Philips viser luksus-tv

Philips OLED+ 937 luksus-tv. (Foto: TP Vision)

Den store IFA 2022 messe for underholdnings-elektronik åbner i Berlin på fredag, men mange af udstillerne har travlt med at overbyde hinanden med events og produkt-præsentationer allerede dagene i forvejen.

Det gælder også for Philips, hvis tv i dag fremstilles og markedsføres af TP Vision. Her foregik showet i dag, hvor en stribe nye OLED+ baserede modeller stod i centrum.

Det nye flagskib hedder Philips OLED+ 937 og fås i varianter med 4K skærme på 65 eller 77 tommer.

Display-panelet er det helt nye OLED EX, hvor brint-elementer erstattes med deuterium grundstoffet.

Her ses Philips OLED+ 937 modellen i 65 tommer størrelse. (Foto: TP Vision)

Det er stærkere og mere stabilt, hvilket skal reducere vibrationer og varme, men samtidig tillade højere spænding. Alt i alt skal det give mere lysstærke tv på 1.300 nits.

Hele herligheden styres af sjette generation Philips’ Dual Engine processor med kunstig intelligens. Den skal både være hurtigere og meget mere avanceret end tidligere års P5 chip med kun én motor i.

Det betyder f.eks, at tv’et bruger kunstig intelligens og maskinlæring til at indstille billedets skarphed automatisk. Desuden er der kommet avanceret farve-mapping i HDR og endnu mere naturlige tv-billeder generelt.

Lydsiden har Philips igen hentet assistance til hos den britiske højttaler-specialist Bowers & Wilkins.

Philips OLED+ 907 kommer med integreret lyd fra Bowers & Wilkins. (Foto: TP Vision)

Det sikrer bl.a, at tv’et har sin egen soundbar med integreret 5.1 surround lyd. Indendørs sidder tre titanium diskanter, fire mellemtone og en 100 gange 65 mm subwoofer. Alt i alt kan de levere 95 watt.

Noget mere overkommelig i pris bliver Philips nye OLED+ 907 familie, der fås i skærm-størrelserne 48, 55 og 65 tommer. Specifikationerne er så heller ikke helt så suveræne.

Både tv-modellerne i 937- og 907-serien kommer i øvrigt med en række gamer-fokuserede features.

Det er f.eks. billed-opdateringer på 120 Hz, hvilket skal give mere glidende spil på f.eks. Sony PlayStation 5 eller Microsoft Xbox Series X konsoller.

De har også fået Philips´Ambilight Next Generation ombord, der skal give en mere præcis baggrunds-belysning, der følger begivenhederne på skærmen.

Ambilight har bl.a. en ny Aurora funktion. Den gør det muligt at indspille lys-sekvenser på forhånd, så man har dem liggende klar, når man holder party i dagligstuen….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elbil til 750 kr. om måneden