Sony PS5 bliver dyrere

Plæneklippere bliver klogere

(Foto: Lawna)

Plæneklipper robotter er ikke nye. De findes i mange varianter på det danske marked. Nogle få af dem kan også klare græs-slåningen, uden at man først opsætter ledninger, der markerer, hvor klipningen må foregå og hvor ikke.

At man kan købe en plænerobot med visuel kunstig intelligens (AI) til en ganske lav pris er til gengæld nyt. Normalt koster disse avancerede maskiner en bondegård og lidt til.

Lawna hedder nyheden, der kan navigere rundt på din græsplæne ved at kortlægge den ved hjælp af sine radar-øjne og bagefter huske, hvornår der skal stoppes, drejes til højre eller venstre.

Plænerobotten klarer bakker med op til 30 graders stigning. (Foto: Lawna)

Det er derfor, at Lawna markedsføres som den “smarte cyber klipper.”

Den kunstige intelligens i Lawna skal oven I købet være i stand til at bruge sit selvskabte digitale landkort over græsset til at indrette optimale ruter, opdele plænen i arbejds-områder og huske, hvornår den var i arbejde hvor sidste gang.

Naturligvis har Lawna også optiske og ultra-soniske sensorer, der opdager forhindringer undervejs og sørger for at køre uden om dem. Sammenstød og kollisioner er kun noget, man oplever med mindre kloge plæneklippere.

Hvis et par små barneben eller et kæledyr nærmer sig, stopper plæneklipperen omgående. (Foto: Lawna)

 

 

Hvis f.eks. børn eller kæledyr nærmer sig, standser Lawna med det samme. Det gør den også, når den bliver løftet. Så stopper bladet med at rotere, og det trækkes automatisk ind i maskinen, hvor det ikke kan gøre skade.

Den indbyggede elmotor er stærk nok til at klare stigninger på 30 grader. Hjulene er af offroad typen, så Lawna også kan bruges i ujævnt terræn.

Selvom plæne-robotten er vandtæt, har den også en indbygget fugtigheds-sensor. Mærker den regn eller vådt græs, kører Lawna tilbage til sin dok. Den ved jo godt, at det kan skade græsset at slå det, når det er fugtigt.

Naturligvis kører Lawna også til sin dok, når batteriet er ved at løbe tør. Sker det midt under en klippe-opgave, returnerer den automatisk til det sted, den stoppede.

Endelig kan Lawna styres trådløst via Bluetooth, Wi-Fi eller 4G telefoni og en tilhørende app på mobil eller tablet.

App’en holder også styr på plæneklipperens real-time GPS navigation. Den har tyveri-alarm med digital pinkode-lås, og man kan fra app’en justere klippe-højden trinløst mellem 25 og 80 mm.

Lawna har med stor succes hentet penge til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb allerede overtegnet fire gange efter få dage.

Interesserede kan forudbestille en Lawna til sig selv til priser fra 699 dollars eller ca. 5.200 kroner. Leveringen skal foregå til januar….

Designet kan med sine kantede former godt minde lidt om Teslas Cybertruck. (Foto: Lawna)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony PS5 bliver dyrere