Den perfekte sommer-gadget?

Hovedtelefoner med stil

(Foto: Grado Labs)

Den lille familie-ejede Hi-Fi fabrikant Grado i USA er ikke en tilhænger af at følge de seneste modetrends.

Modsat de fleste andre i branchen kommer Grado ikke med nye modeller hvert år. Snarere tværtimod.

Grados nye Statement X er f.eks. kun den fjerde generation hovedtelefoner, som Hi-Fi specialisterne fra Brooklyn i New York har lanceret på 30 år.

Til gengæld indeholder de nye hovedtelefoner forbedringer, man virkeligt kan høre. Desuden fremtræder de fornemt med ørepuder, der er pakket ind i ægte eksotiske træsorter.

Statement X familien består af to medlemmer, der begge indeholder Grados seneste nye X Driver højttaler-enheder. Begge placerer sig også i den absolutte topklasse med hensyn til pris og lydkvalitet.

Grado GS3000x rummer et højttaler-kabinet i metal, der er omkranset af ædeltræ. (Foto: Grado Labs)

Den mest interessante er naturligt nok flagskibet GS3000x, der rummer de største drivere i Grados 70-årige historie. Hele 52 mm i diameter.

Grado beskriver selv GS3000x som Hi-Fi højttalere i miniformat. De har fået en kraftigere magnet end hidtil, mens membranen vejer meget mindre.

Hovedtelefonerne på 38 ohm har en følsomhed på 99,8 dB og kan gengive et meget bredt frekvens-område fra 4 Hz til 51 kHz. Det er meget mere, end de menneskelige kan opfatte.

Grado GS3000x kommer med meget store ørepuder, som man kan holde ud at have på i timevis. Stellet er fremstillet at letmetal, mens den mest synlige del af hovedtelefonerne er beklædt med smukt og hårdt cocobolo træ.

Lillebror GS1000x er den seneste generation af Grado hovedtelefoner, som har været i produktion i flere årtier.

Grados nye hovedtelefoner har et halv-åbent design, så de ikke virker så indelukkede som mange andre. (Foto: Grado Labs)

De fremstår som standard i en varm mahogni finish, men fås nu også første gang i en version med den meget hårdere Ipé træsort.

Ifølge Grado skal Ipé træet “øge den strukturelle integritet af lyd, som passerer gennem hovedtelefonernes ydre krop.”

GS1000x rummer X Drivere på 50 mm og tilbyder et frekvens-område fra 8 Hz til 35 kHz. Også her er følsomheden på 99,8 dB.

Begge de nye Statement hovedtelefoner i luksus-klassen er håndbygget på Grados lille fabrik i hjertet af New York.

De er absolut ikke trådløse, for den teknologi mener Grado ikke kan levere den optimale lydkvalitet.

(Foto: Grado Labs)

I stedet kommer hovedtelefonerne med kabler, der indeholder specielt blødgjort kobber. Det skal sikre, at selv de mindste detaljer i musikken bliver overført med optimal renhed.

Grado GS3000x skal koste 1.995 dollars eller ca. 15.000 danske kroner. Hvis man vil have hovedtelefonerne med balanceret XLR-kabel, stiger prisen til 2.165 dollars).

Den knap så avancerede GS1000x skal man betale 1.195 dollars for eller ca. 9.000 kroner. Med XLR bliver det 1.365 dollars.

Begge Grado nyhederne kommer til salg i september….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den perfekte sommer-gadget?