CD-pladen fylder 40 år

Nu kører NIO ind i Danmark

NIO ET7. (Foto: NIO

NIO er et velkendt bilmærke på sin hjemmebane i Kina, hvor fabrikken især har satset på elektriske drevne SUV’ere.

En af dem NIO ES8 sælges også på det norske marked, men det er ikke den, vi får at se, når NIO triller ind i Danmark til efteråret.

I stedet ser NIO ud til at ville satse på den nye ET7 limousine. Desuden vil kineserne lægge ud med ES7 SUV’en og ET5 limousinen.

Med sit langstrakte og elegante design kan NIO ET7 ligne en konkurrent til Teslas store S-model, men formentlig bliver den kinesiske nyhed noget billigere.

Kabinen i NIO ET7 ser stilren og enkel ud. Den præges af dyre materialer og indirekte – ambient – belysning hele vejen rundt. (Foto: NIO)

Vi får formentlig to batteri-typer at vælge imellem på henholdsvis 70 og 100 kWh og en rækkevidde på helt op til 1.000 kilometer.

I Kina har NIO også præsenteret ET7 med et banebrydende faststof-batteri på 150 kWh, men den kommer nok først til Europa senere.

Til gengæld er NIO ved at bygge en egen fabrik i Ungarn. Den skal ikke bruges til at lave elbiler, men dele til NIO’s anden store specialitet – stationer, hvor man kan skifte batteriet ud på få minutter.

Ved siden af den velkendte opladning via kabler vil NIO nemlig også indføre sit kinesiske koncept med, at man udskifter sit døde batteri med et nyt frem for at lade det op i timevis. Den del sørger NIO så for.

NIO indbygger ikke blot en digital assistent som så mange andre elbil fabrikanter. NIO viser også sin NOMI assistent frem midt på instrument-bordet. Her ligner den en lille robot med venlige øje. Via sine fire indbyggede mikrofoner reagerer NOMI på stemme-kommandoer, (Foto: NIO)

I løbet af de kommende år vil NIO opstille et større antal såkaldte ”swap stations” til formålet rundt omkring i landet. Deres udbredelse kan meget vel blive vigtig for NIO-mærkets succes på det danske marked.

NIO slår i det hele taget meget på tromme for sin Blue Sky Coming filosofi. Den involverer ikke kun NIO bilejerne i en tæt kontakt via online communities. Den skal også kombinere high tech og smukt design til en glad livsstil i en mere lys og bæredygtig verden.

NIO kan endnu ikke sige noget om den officielle startdato i Danmark og priserne på sine elbil modeller…

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CD-pladen fylder 40 år