Kør åbent på el

Adidas spiller i solen

(Foto: Adidas)

Alle kender de tre striber og navnet Adidas. Det tyske sportsmærke med en dansk topchef er her og der og alle vegne, når det gælder sportssko, fodboldstøvler og træningstøj. I dag er Adidas trendy til al fritid.

Lidt færre er opmærksomme på, at Adidas også sælger elektronik i skikkelse af sporty trådløse øre- og hovedtelefoner.

Det seneste nye på den front er Adidas RPT-02 SOL hørebøfferne. De ligner de fleste andre “on-ear” hovedtelefoner – og dog:

(Foto: Adidas)

Som noget ret ekstraordinært er Adidas nyhederne nemlig helt ”selvkørende” og kan lade sig selv op.

De er således forsynet med solceller på hovedbøjlen, der lader musikken spille hele dagen, når man er udendørs.

Om natten eller i regnvejr kan man benytte en stærk elpære til at sende nye energi til hovedtelefonernes indbyggede batterier.

Adidas præsenterede sine første hovedtelefoner for et par år siden. RPT-01 leverede bl.a. 40 timers spilletid og lød faktisk rigtig godt.

Hovedbøjlens yderside ser egentlig ret anonym og uskyldig ud, men den er faktisk dækket af Powerfoyle solceller. (Foto: Adidas)

De nye RPT-02 fordobler spilletiden til 80 timer på en fuld opladning. Meget imponerende. Samtidig er de nu fremstillet af en mix af plastik og nylon fra genbrug.

Hovedbøjlen kommer fra det svenske solar-tech firma Exeger, der kalder sit fleksible materiale med solceller for Powerfoyle.

Powerfoyle er både mere fleksibelt end andre solceller og kan tilmed fungere under skiftende lysforhold. De fleste andre solceller kræver en konstant tilførsel af naturligt lys.

Resten af hovedtelefonen er designet af svenske Zound Industries, der også står for Adidas’ trådløse øretelefoner. Sports-giganten sætter så til sidst sit navn og logo på produktet og markedsfører det via sin store online-shop

(Foto: Adidas)

.De nye Adidas RPT-02 SOL hovedtelefoner er ikke fuldstændig vandtætte. De er kun IPX4 godkendte, hvilket betyder, at de kan tåle sved og regnvejr. Man skal dog nok ikke have dem på under bruser eller på en svømmetur.

Hovedtelefonerne har indbyggede knapper til volumen og skift af melodi. Desuden er der en indikator, der hjælper med at finde det bedste lys til opladning. Endelig har de et USB-C stik til strømforsyning, hvis alt andet skulle gå galt.

Til gengæld mangler de avancerede features som aktiv støjreduktion og mulighed for stemmestyring, som ellers er standard i prisklassen. Adidas har i stedet brugt pengene på solcellerne.

Adidas lancerer de nye soldrevne hovedtelefoner på sin webshop fra den 23. august. Prisen bliver 1.699 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kør åbent på el