Her bliver digitalur helt klassisk

OnePlus vil folde med

(Foto: Weibo i Kina)

Jeg skal love for, at der er kommet gang i folderiet – eller er det bare mobilfabrikanterne, som klapper op?

Under alle omstændigheder står de nærmest i kø lige nu:

Først kom Samsung med to nye folde-telefoner – Galaxy Z Flip4 og Z Fold4 – i den forløbne uge.

Dagen efter stod Motorola frem med sin nye Razr 2022. Nok en dag gik, så stod Xiaomi klar med sin nye Mix Fold 2.

På fire dage flere klaptelefoner, end der kom i hele 2021.

Og der kommer tilsyneladende flere. OnePlus lader nemlig jungle-trommerne lyde om, at vi snart får en ”OneFold” at se.

Nyheden spredes på sædvanlig OnePlus manér: Topchefen viser billeder af detaljer på sin social media konti, og så er det op til følgerne at gætte, hvad det mon bliver til.

Sådan har OnePlus markedsført alle sine større nyheder i de senere år. Også den nye OnePlus 10T, der kan købes i danske butikker fra den 27. august.

(Foto: Pete Lau / Twitter)

 

I den nye ”læk” viser OnePlus boss Pete Lau billeder af nogle nye hængsler på sin Twitter profil.

Og hængsler – dem har man da kun brug for i mobiltelefoner, når man har en med skærm, som kan foldes.

De første rygter om en ”OneFold” dukkede op i det kinesiske sociale medie Weibo tilbage i april.

Dengang mente de fleste, at OnePlus blot ville sætte sit navn på en lettere modificeret OPPO Find N klapmobil.

OPPO ejer OnePlus, der allerede tidligere har ”lånt” tidligere OPPO designs og klædt dem i OnePlus klæder. Det gælder bl.a. et par af OnePlus’ Nord billig-serie af mobiler.

Hængslerne på Pete Laus billeder ligner dog ikke nogle, der kunne passe til OPPO Find N, som indtil videre kun sælges i limiterede oplag i Kina.

Det må altså enten betyde, at OnePlus pusler med en helt egen folde-mobil. Eller OnePlus låner designet fra en af de to helt nye klap-telefoner, som OPPO vil lancere til efteråret.

I begge tilfælde skal Pete Lau have været direkte involveret i designet af OPPO’s telefoner. Sandsynligheden taler derfor for, at OnePlus’ første folde-mobil bliver identiske med en af OPPO’s anden generation…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver digitalur helt klassisk