Paramount+ har vokseværk


(Foto: Paramount+ / Facebook)
Mens Netflix har decideret nedtur, og HBO Max og Amazon Prime er gået lidt i stå med hensyn til nye abonnenter, går det forrygende godt for relativt nye Paramount+.
Streaming-tjenesten, der også er aktiv på det danske marked, gik frem med 3,7 millioner nye brugere i andet kvartal af i år. Paramount+ er nu oppe på 43 millioner.
Hvis ikke tjenesten havde trukket sig ud af Rusland som så mange andre vestlige virksomheder, ville Paramount+ være oppe på 45 millioner abonnenter.
Paramount+ er stadig lille, når man sammenligner med Netflix’ 220,7 millioner brugere eller Amazon Prime Videos over 200 millioner. Men fremgangen ligger hos Paramount+, der også udkonkurrerer f.eks. Apple TV+ og Hulu i vækst.
Underholdnings-giganten Viacom/CBS, der står bag Paramount+, forklarer vokseværket med to ting:
Dels er streaming-tjenesten tilgængelig i flere lande. Inden årets udgang vil det være over 60 markeder.
Dels har Paramount+ flere bestsellere på sit program. Det er f.eks. “Star Trek: Strange New Worlds”, ”Halo”, ”Sonic the Hedgehog 2” og live transmissioner af Champions League fodbold….
Ingen kommentarer endnu