Disse mobiler elsker vi

Bedre lys til blogging

(Foto: Logitech)

Flere og flere mennesker skaber selv noget på internet. De bliver bloggere, influencere, streamere, kreatører eller indholds-skabere. Kært barn har mange navne.

De fleste kender Logitech for mus og tastaturer. En del også for webcams. Fremover blander Logitech sig også i lyset.

Litra Glow er navnet på en ny streaming-lampe, der giver professionelt lys til en pris, selv små Dankort kan magte.

Lampen bruger nemlig TrueSoft teknologi, der udstråler et afbalancet LED-lys med filmisk farve-præcision. Alle hudfarver ser f.eks. naturlige og ægte ud.

Litra Glows bløde lys er skånsomt for øjnene og godkendt til brug for optagelser og streaming på alle tider af døgnet.

(Foto: Logitech)

Litra Glow er første udspil i det nye Logitech For Creators univers, som løbende vil blive udvidet med nye produkter. Alle specielt udviklet for billedskabere.

Logitechs særlige indgangsvinkel til tingene ses bl.a. af, at Litra Glow lampen er designet til at løse praktiske udfordringer.

TrueSoft hjælper med lyssætning og lyskvalitet, skygger og med træthed i øjnene efter mange timers streaming.

Litra Glow er bl.a. udstyret med en ny type diffuser, der giver streamere, influencere og video-podcastere et blødt og venligt lys under optagelserne.

Brugere kan finjustere deres udseende ved hjælp af fem indstillinger for lysstyrke og farve-temperatur – fra varmt og levende lys til kølig og blå belysning.

Betjeningen foregår via knapper på bagsiden af lampen eller ved at bruge Logitechs G HUB software. Her kan brugere bl.a. lægge deres egne private lys-indstillinger.

Hubben kan samtidig styre alt det streaming og optage-udstyr i sit lille studie. Lad det være en eller flere Litra Glow lamper, Blue Yeti mikrofoner og StreamCam kameraer. Alt samlet i én app.

Endelig skal nævnes, at den nye lampe har plug-and-play, så den er nem at installere og anvende. Litra Glow er justerbar i forhold til højde, hældning og rotation.

Litra Glow kommer til salg i Danmark i løbet af juli, hvor lampen kan købes på både www.logitech.com og hos en række udvalgte forhandlere. Prisen bliver 549 kroner…

(Foto: Logitech)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler elsker vi