Vild Volvo

Adidas lyder bedre

(Foto: Adidas)

Hvis du ikke allerede har hørt det – Adidas sælger ikke bare sportskluns, men i stigende grad også lydudstyr. Det begyndte i 2020 med de første øretelefoner og er nu oppe på en hel kollektion med flere sporty medlemmer på holdet.

Adidas første udspil var RPT-01, der kun blev produceret i et begrænset oplag og derfor hurtigt var udsolgt. Den fejl begår Adidas ikke igen.

De nye modeller bygges i store antal, så alle, der har lyst til aktiv lyd i ørerne, kan købe den. Inklusive de berømte tre striber.

På det danske marked sælger Adidas mærkelig nok kun to forskellige – en i hvert design: Z.N.E 01 ligner Apples AirPods, mens FWD-02 er den klassiske prop i øret.

Mærkelig nok er de nye Adidas øretelefoner kun godkendte efter IPX44 normerne. Det vil sige, at de er lidt sved- og fugt-afvisende. (Foto: Adidas)

Den seneste nyhed er ikke ankommet endnu til Adidas’ danske hjemmeside, men mon ikke det snart sker? Det er Z,N.E 01 ANC.

Den har Adidas ladet Zound Industries i Sverige udvikle. Den store forskel er, at den er Adidas’ første med aktiv støjreduktion (ANC) ombord.

Som de fleste andre øretelefoner med ANC kan man skifte dem over til en slags opmærksomheds-tilstand – Awareness Mode – hvor man kan køre, hvad der sker i omgivelserne omkring en. Lad det være andres samtale, trafiklarm eller meddelelser i højttalere på f.eks. banegårde og lufthavne.

94 procent af den plastik, der anvendes i de nye Adidas Z.N.E. 01 ANC, kommer fra genbrug. Det vil i praksis sige indkapslingen. Plastik i selve elektronikken er ny.

(Foto: Adidas)

Øretelefonerne ser til gengæld ud til at være mere gennemsnitlige i batteri-spilletid . 4,5 timer på øreproppernes batteri og 20 timer, hvis man husker at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug.

Til sidst skal nævnes, at de nye Adidas Z.N.E modeller kommer i to nye og pæne farver. Den ene er lysegrå – lidt mørke end de hvide AirPods, vi ser her og der og allevegne. Den anden er Indigo blå.

På det amerikanske marked sælges den nye Z.N.E 01 ANC til den dobbelte pris af versionen uden aktivt støjfilter. Det er 189 dollars.

Hvis den samme prisforskel holder, kommer man til at betale ca. 1.600 kroner for dem i Danmark, når de dukker op i løbet af juli….

(Foto: Adidas)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vild Volvo