IKEA har smart ny app

Kodak printer igen

(Foto: Kodak)

Det er godt nok længe siden, at jeg sidst har hørt fra eller om Kodak, men så lige pludselig i dag dukker der en pressemeddelelse op.

Ikke fordi jeg henviser til dengang, at Kodak var verdens suverænt største fabrikant af film til foto.

Det var før 1990’erne, hvor Kodak sov i timen med hensyn til digital foto. Eller måske rettere – Kodaks udspil i den genre var ikke lige så god som konkurrenternes.

Kodak gik derfor konkurs i 2013 og solgte rettighederne til sit navn og berømte logo i gult og rødt til højre og venstre.

Derfor så vi bl.a. forsøg på at sælge en Kodak smartphone, Kodak batterier, lommelygter og printere. Selv Kodaks gamle film skal være gået i produktion igen.

For fire-fem år siden forsøgte Kodak sig med at sælge små bærbare printere til mobiltelefoner.

Det lignede en god idé. Ikke kun fordi der uden tvivl er en stor købergruppe, som gerne vil have deres snapshots fra mobilen ud på små hard copies i farver.

(Foto: Kodak)

Men også fordi Kodak brugte den såkaldte Zink teknologi til printene, som også andre store elektronik- og fotofabrikanter gik ind for – f.eks. LG, Zeiss, Canon og Fuji. Når man er flere om et projekt, er sandsynligheden for en succes noget større.

Fuji og Canon har uden tvivl fået mest ud af Zink, mens Kodak pludselig blev meget tavs igen i Danmark omkring 2019. Til gengæld blev Kodak printerne fortsat solgt i USA.

Indtil altså til juni 2022, hvor Kodak forsøger sig med en ny og slankere version af sin STEP printer. Den hedder så Slim Instant Mobile Photo Printer til efternavn.

Også den udskriver små fotos på to gange tre timer. Det tager omkring 60 sekunder, og hvert billede på Zink papir udskrives helt uden brug for farvepatroner. I stedet brændes billedpunkterne i et specielt lag på papiret.

Med STEP Slim printeren følger en app på mobilen. Den kan bruges til at redigere, beskære, lysne eller mørkne motivet eller sætte rammer på alle fotos, som man har taget med telefonen – og som man nu gerne vil have på tryk.

Den nye Kodak printer fungerer via Bluetooth med både iPhone/iPad og Android. Det indbyggede batteri har kræfter nok til at udskrive 25 fotos pr. opladning.

Prisen ligger på 80 dollars eller ca. 550 kroner på det amerikanske marked, hvor printeren bl.a. sælges via Amazon  og den store Walmart kæde af supermarkeder. Om den også kommer til Danmark, vides ikke….

https://www.kodakphotoplus.com /

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA har smart ny app