Biffen dyr i København

IKEA har smart ny app

(Foto: IKEA)

For næsten ti år siden – helt tilbage i 2013 – gav IKEA allerede sine kunder mulighed for at få et kig på nye møbler i deres hjem ved hjælp af et smartphone kamera og en tidlig form for Augmented Reality (AR). Det var meget avanceret dengang.

Nu følger IKEA så op med en helt nyt Kreativ værktøj, der går nogle skridt videre end det oprindelige system. Kreativ kan nemlig på skærmen fjerne eksisterende møbler og erstatte dem med nye udvalgte ting fra IKEA’s katalog.

De grundlæggende idé bag Kreativ er, at kunder kan ”prøve” møbler, før de køber. Det nye værktøj, der benytter kunstig intelligens (AI), hjælper med at visualisere mulige nye indkøb. Det sker enten ved hjælp af 50 præ-indrettede showrooms eller billeder direkte af kundens egne stuer.

Kreativ værktøjet kan f.eks. virtuelt fjerne eksisterende møbler i et lokale og erstatte det med et nyt IKEA produkt på billedet. (Foto: IKEA)

IKEA bruger det nyeste i maskin-læring, computer-fotografi, stereo-vision og ”mixed reality” grafik i 3D.

Brugere aktiverer den nye Kreativ Scene Skanner i den eksistende IKEA app på mobiltelefonen.

Den bruger de til at tage en stribe fotos, som skal danne et ”vidvinkel, interaktiv kopi af rummet med præcise dimensioner og perspektiver.”

Eksistende møbler kan så blive slettet fra det virtuelle billede takket være kunstig intelligen. De kan blive frit erstattet med valg fra IKEA’s online katalog. Valgene kan flyttes rundt og roteret helt efter behov på skærmen.

IKEA integrerer nu sit online katalog med helt nyt Kreativ værktøj med kunstig intelligens og 3D fotografi. (Foto: IKEA)

Det nye layout kan blive lagret på IKEA-kundens online konto, hvor den kan tages frem fra senere eller deles med venner og familie for at høre deres mening.

Lagrede virtuelle rum placerer IKEA i skyen, som kunderne kan få adgang til fra overalt – bare de er på nettet.

Kunderne kan også tage deres nye virtuelle indretning med til et fysisk IKEA varehus, hvor de kan sammenligne de valgte møblers ægte størrelse.

Når ens virtuelle design til sidst sidder lige i øjet, kan man overføre sine valg direkte til online indkøbsvognen, bestille og betale møblerne.

Sådan markedsførte IKEA sin første indretnings-app for ni år siden. Dengang var den meget avanceret. (Foto: IKEA)

IKEA’s Kreativ værktøj til smartphones, tablets og laptops er udviklet af Geomagical Labs i Californiens Silicon Valley. Laboratoriet ejes af IKEA’s største forhandler-division Ingka Group.

Desværre er værktøjet i øjeblikket kun tilgængeligt for IKEA kunder i USA til iPhone og laptops. Android versionen kommer senere i sommer.

Andre lande – og dermed formentlig også Danmark – får nok først adgang til den virtuelle indretning næste år….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Biffen dyr i København