Smart luksus fra Montblanc

Flere voksne bliver gamere

(Foto: Screen Post / Unsplash)

Mange har nok stadig en opfattelse af, at computerspil stadig er mest for børn, teenagere og studerende, der aldrig bliver voksne.

Det kan sagtens have været sandt indtil for et par år siden. Men så kom Corona og forandrede en masse ting i verden. Bestemt også, hvem der i dag er gamere eller sågar erklærede e-sportsfolk.

Mange voksne og forældre til teenagere har nu også kastet sig over pc-spil, spillekonsoller eller spiller på deres mobiltelefon.

Ifølge en ny analyse fra Statista.com er gaming allermest udbredt blandt voksne i Emiraterne. Her siger 91 procent, at de har spillet på deres konsol eller mobil mindst én gang i de seneste par uger.

I Dubai og omegn er smartphones den mest populære gaming-platform blandt voksne. Mobilerne vinder også stærkt frem i mange andre lande som f.eks. Danmark, efterhånden som telefoner bliver lige så kraftige som en pc og får store og hurtige skærme.

(Infografik: Statista.com)

Computerspil blandt voksne er også meget udbredt i lande som Nigeria, Indonesien, Indien eller Kina. I Europa fører Spanien an i trenden.

Saudi Arabien har den største andel af voksne, der spiller stort set hver dag – 26 procent. Helt modsat i Japan, som ellers er et land, der har en lang og flot tradition for videospil. Tænk blot på Nintendo, Super Mario eller Pokemon.

Den nye analyse afslører også, at de fleste voksne i USA bruger spillekonsoller som Microsoft Xbox eller Sony Playstation fremfor pc’er eller mobiltelefoner.

Konsollerner dominerer også i Mexico og Sydamerika, mens europæerne tilsyneladende foretrækker at spille på pc’er….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart luksus fra Montblanc