USA vil også have lader-standard

Obamas forlader Spotify

(Foto: Arlington National Cemetery / Wikimedia)

Min indboks på e-mailen er desværre præget af mange kedelige nyheder i denne tid, hvor vi ellers burde have glædet os til den første sommer i flere år uden alt for meget Corona besvær.

Verdens to største musik streaming tjenester Spotify og Apple Music har således mistet flere millioner betalende abonnenter alene i Storbritannien i de senere måneder.

Afgangen kommer især fra musik tjenesternes yngre lyttere, som ikke finder længere, at de har råd til at betale abonnementet i en tid med voldsom inflation og prisstigninger.

Her til morgen kommer så en anden trist nyhed for Spotify. Podcast-delen af tjenesten har nemlig mistet sine mest kendte leverandører og største trækplaster – ægteparret Barack og Michelle Obama.

Der har længe rumsteret rygter om, at Spotify og USA’s ex-præsidentpar havde svært ved at blive enige om betalingen for en forlænget kontrakt.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg havde Obamas ønsket, at deres populære podcasts kunne høres på flere platforme end kun Spotify. Det ønske har den svenske streaming gigant ikke ønsket at imødekomme.

Barack og Michelle Obama flytter derfor over til Spotify konkurrenten Audible, der er en del af det enorme Amazon imperium. De to skal have underskrevet en fler-årig og eksklusiv kontrakt.

Audible har ikke afsløret de finansielle detaljer i aftalen, men den tidligere kontrakt hos Spotify skal have indbragt Obamas omkring 25 millioner dollars.

De mest berømte af disse Spotify podcasts var ”Renegades: Born in the USA” med Barack Obama og Bruce Springsteen samt The Michelle Obama Podcast. Sidstnævnte serie har været en af Spotifys mest aflyttede podcasts nogensinde….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA vil også have lader-standard