Bedre taster til gamere

Dell bedre i lavere prisklasser

Dell Inspiron 16 Plus. (Foto: Shutterstock / Dell)

Dell har ikke glemt, at der også findes købere til laptops i lavere prisklasser end de lækre og dyre XPS maskiner.

Det beviser verdens tredjestørste pc-fabrikant nu med fem nye modeller i Inspiron serien, som placerer sig i prisklasserne mellem 5.240 og 9.290 kroner.

Dell følger moden og har designet sine nye budget-laptops med streaming for øje og bygget delvist af genbrugs-materialer. Desuden består emballagen af 90 procent genbrug.

Den fleksible Inspiron 14 2-i-1 kan både bruges som tablet og som traditionel laptop. (Foto: Dell)

 

Indenbords sidder enten de seneste nye 12. generations Intel Core processorer eller AMD Ryzen 5000 chips med AMD Radeon grafik.

Alle fem nye Dell’er leveres med Windows 11 som standard, og man kan vælge mellem tre ret friske farver. Platin-sølv er velkendt, men det er dyb grøn eller lys pink bestemt ikke.

De nye Inspiron laptops har 16:10 billedformat og smallere kanter omkring displayet. De har desuden features til at reducere blåt lys. Standard er også et webcam i Full HD kvalitet og to mikrofoner med støjreduktion, der styres af kunstig intelligens.

Dell Inspiron 16 Plus. (Foto: Shutterstock / Dell)

Dell Inspiron Plus er den nye topmodel i familien. Den har en pæn stor skærm på 16 tommer, der kan vise billeder i 3K opløsning. Både Dolby Vision og Dolby Atmos er indbygget, så man kan få en god multimedia oplevelse.

I den forbindelse hjælper det også, at laptoppen har hele fire højttalere integreret, hvoraf de to stråler opad – de to andre nedad.

Inspiron 16 Plus kan udvides med et GeForce RTX 3060 grafikkort, når man vælger versionen med Intel processorer.

Den lille Inspiron 14. (Foto: Dell)

 

Ad den vej får man også adgang til Nvidia Studio pakken, der indeholder professionelle apps til billed- og lydproduktion. Laptoppen koster 9.240 kroner..

Inspiron 14 Plus til 7.790 kroner har samme grundlæggende kvaliteter som storebror, men blot med en mindre skærm. Den lille laptop kan bl.a. vælges med en kraftig Intel Core H motor og har hurtig DDR5 RAM på 4.800 MHz.

Dertil kommer nye versioner af de velkendte Inspiron 14 og 16 modeller samt Inspiron 2-i-1. Sidstnævnte har fået et 14 procent større pegepanel og fås en med en ny pen, der fungerer uden at skulle parres via Bluetooth. De tre modeller koster henholdsvis fra 5.240 kroner, 5.590 og 8.995 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre taster til gamere