Dine fotos på Samsung køleskabe

Nu skal Whatsapp tjene penge

(Foto: Vic B / Pixabay)

Siden Mark Zuckerberg købte Whatsapp for otte år siden for at forbedre sig på messaging- og chat-området, har Facebook – og dermed det nuværende Meta – haft svært ved at tjene pengene hjem igen på investeringen.

Selvom Whatsapp har to milliarder brugere om måneden, giver de for lidt i indtjening i sammenligning med Instagram og Facebook. Whatsapp har nemlig ikke reklamer som sine to søskende.

Meta vil nu åbne et cloud-interface, som kommercielle firmaer kan bruge til at kommunikere med deres kunder.

Det kan ske fra alle mulige platforme og ikke kun smartphones som i dag. Dermed håber Meta og Mark Zuckerberg at lokke langt flere end de omkring 30.000 firmaer, som indtil videre har brugt WhatsApp. Deres priser har svinget meget fra land til land.

Ved at gå via skyen regner Meta med, at både store og små virksomheder vil have lige nemt ved at udnytte WhatsApp til deres markedsføring.

Metas topchef Mark Zuckerberg præsenterede planerne for Whatsapp ved et online pressemøde natten til i går dansk tid. (Foto: Meta)

For at lokke så mange ind i folden som muligt, skal brugen af den nye Whatsapp Cloud API være gratis i begyndelsen. Kun en række ekstra tjenester koster penge.

For Whatsapp vil den nye Cloud adgang være den største tekniske fornyelse, siden Facebook overtog app’en i 2014 formedelst 22 milliarder dollars eller ca.    kroner.

Mark Zuckerberg og Meta antydede allerede den kommende forandring for et år siden, da de ændrede Whatsapp’s brugerrettigheder.

Dengang gav det anledning til en masse ballade, fordi politikere, myndigheder og mange privatfolk frygtede, at flere data fra Whatsapp’s brugere ville blive delt med Facebook.

Kritikken er langt fra forstummet i USA, hvor politikere i Washington vil have WhatsApp adskilt helt fra Meta og dermed Facebook, Instagram og Messenger.

Skeptikerne frygter, at Whatsapp med sin konstante fremgang snart vil kunne skabe sig en lige så stærk monopol-status blandt online chat-tjenesterne, som Facebook har i sociale medier….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dine fotos på Samsung køleskabe