Gør videospil børn klogere?

Hvad med en robot som hvalp?

(Foto: Petoi)

Problemet med de fleste robotter til både hjemmebrug og erhverv er, at de er dyre i indkøb og sjældent nemme at betjene for menigmand.

Tænk f.eks. på Sonys legendariske Aibo beagle robot eller den noget større Spot fra Boston Dynamics, som i dag er ejet af de sydkoreanske Hyundai bilfabrikker.

Den nye Bittle ligner noget, som Spot robotten har avlet. Samme gule farve og lange ben – bare i langt mindre målestok. Og så har hvalpen et hoved, hvad farmand robot mangler.

(Foto: Petoi)

Den skægge lille robot måler 20 centimeter fra snude til halespids og vejer 290 gram, men lad jer ikke snyde af dens lidenhed.

Bittle er bestykket med 10 servo-motorer, der bevæger dens fire ben og hoved. Det hele styres af en mikroprocessor, som brugeren selv kan programmere.

Fabrikanten Petoi hævder, at hvalpen kan (næsten) lige så meget som den store Spot, der let koster en halv million kroner.

(Foto: Petoi)

Bittle skal man bare betale 299 dollars eller ca. 2.100 kroner. Det gør robot-hvalpen egnet som legetøj til både voksne og børn.

Bittle kan således følge både indtastede og stemme-kommandoer. Den kan styres fra en spille-konsol-lignende kontrolenhed, lære nye tricks og udføre dem.

Petoi har lavet robotten som en åben platform, som det står folk frit at udvikle videre på. Både i undervisning eller til mere kommercielle formål.

(Foto: Petoi)

Bittle kommer som et byggesæt med en gul plastik-krop. Den kan man selv samle med indhold eller betale 10 dollars ekstra for i køreklar udgave.

Indvoldene i hvalpens krop er som nævnt 10 servo-motorer, et opladeligt 7,4 volt batteri og et printkort med chips til bl.a. Bluetooth og Wi-Fi.

Bittle er kompatibel med Arduino Uno computeren, men kan også programmeres via en medfølgende app.

(Foto: Petoi)

Robot-hvalpen kan forstå flere forskellige programmerings-sprog som f.eks. C++, Python og Codecraft. Skal den forstå talesprog, kræves en lille Raspberry Pi computer.

Det hele er opbygget i moduler, som skal gøre det nemt at udvide med nye egenskaber. Man kunne f.eks. lære Bittle at gø eller genkende sin ejer. Derudover kan robotten løbe, springe, vandre og kravle op ad en trappe.

Petoi opbygger stille og roligt en voksende fanskare af Bittle fans, der udveksler ideer og gode råd via et aktivt online forum.

Her kan man også få inspiration til Bittles tvilling. Det er katte-robotten Nybble….

Her er Bittles søster – robot-killingen Nybble. (Foto: Petoi)

(Foto: Petoi)

(Foto: Petoi)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør videospil børn klogere?