Her er det smarte skærebræt

Gør videospil børn klogere?

(Foto: Ludovic Toinel / Unsplash)

For meget tid foran skærmen har en negativ indflydelse på børns udvikling. Det er den mest udbredte opfattelse, som bestemt ikke er blevet mindre under Corona.

Uger og måneder var både gamle og unge låst i hjemmet foran tv, computer, mobiltelefon og spillekonsol.

En ny undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm og Vrije Universiteit i Amsterdam kunne dog nu tyde på, at skærmtid faktisk kan være gavnlig for børn. Især tider, hvor de små udfordres mentalt som f.eks. i computerspil.

Forskerne testede 9.000 børn i alderen ni og 10 år over flere år. Målet var at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem spil og intelligens.

For at kunne definere det abstrakte begreb intelligens blev børnene testet på fem områder – to omkring læsning og ordforråd, en på lære-evne, en på visuel hukommelse og to på fleksibel tankegang og selvkontrol.

En ny videnskabelig undersøgelse afslører, at børn kan blive mere intelligente af at dyrke computerspil. (Foto: StartupStockPhotos / Pixabay)

I begyndelsen kunne forskerne ikke finde nogen sammenhæng mellem intelligens og tiden brugt på computerspil- Men så kom resultaterne efter et stykke tid:

”Som udgangspunkt var børn, der spillede meget, ikke mere intelligente end dem, som slet ikke gjorde. Senere viste gamerne en større vækst i intelligens. Både piger og drenge, der var blandt de 17 procent mest spillende, øgede deres IQ med 2,5 point end gennemsnittet af børn,” skriver forskerne Torkel Klingberg og Bruno Sauce i deres rapport.

Klingberg advarer mod at drage for stærke konklusioner. Undersøgelsen var for snæver og kan f.eks. ikke fortælle noget om, hvorvidt de mange timer foran skærmen ikke påvirker børnenes søvn, skolepræstationer og fysiske aktivitet.

”Til gengæld viser vores analyse, at skærmtid generelt set ikke skader børns kognitive evner. Videospil kan faktisk være med til at forstærke unge menneskers intelligens,” vurderer Klingberg.

Han understreger også, at forældre ikke må tage resultaterne af hans undersøgelser som tilladelse til, at deres børn kan sidde uendeligt lang tid foran skærmen hver dag og spille løs.

Omvendt kan forældre, der er bekymrede for deres børns gaming, nu føle sig mere rolige. Sandsynligvis bliver deres barn en lille smule mere intelligent af det”….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er det smarte skærebræt