Den lader hurtigt op

EU fører an i elbiler

(Foto: Blomst / Pixabay)

Det kan godt være, at de bedst sælgende elbiler kommer fra USA, men når det gælder udbredelsen i de lokale befolkninger, humper amerikanerne langt efter os i Europa.

Tesla har nemlig sin største potentielle kundegruppe i vores del af verden, mens USA’s bilister har svært ved at varme sig op på at skifte fra benzin- til elmotor.

Det viser det seneste nye Mobility Market Outlook fra analysefirmaet Statista. Det afslører samtidig, at gabet mellem amerikanere og europæere øges i disse år.

Analytikerne forudser f.eks, at der vil blive solgt 4,4 millioner elbiler i Europa i 2026 mod kun 1,9 millioner i de Forenede Stater. Det svarer til henholdsvis 997 og 556 elbiler pr. 100.000 indbyggere.

(Infografik: Statista.com)

Rent faktisk var USA førende på elbiler i perioden fra 2016 til 2019, men da de store europæiske bilfabrikanter så det elektriske lys, skete der en hel masse ting meget hurtigt. Kraftigt opmuntret af politikere og klima-forkæmpere.

Ifølge Statista vil folk i EU købe elbiler for 120 milliarder dollars i 2022 – ca. 872 mia. danske kroner – mod kun 35 milliarder dollars i USA.

I 2026 vil omsætningen i elbiler passere 300 milliarder dollars grænsen I EU. I samme år køber amerikanerne kun elbiler for en tredjedel af det beløb.

Med i analytikernes beregninger er rene elbiler på batteri og plug-in hybride køretøjer (PHEV). Med er ikke elmotorcykler, knallerter, scootere, busser, varevogne og lastbiler….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lader hurtigt op